24 april, 2023

Resultater til Paris Open 2023

Ud af et hold på 14 kæmpere tog Danmark hele 4 medaljer med hjem fra, det prestigefyldte Grand Prix stævne, Paris Open. Mikkel Kailow fortsatte sin overbevisende maner fra sidste år, der kvalificerede ham til Combat Games i oktober, Da han kæmpede sig til finalen som han vandt på under et minut på fuld ippon. 


Lucas, der sidste år var til world games og tog Sølv, mødte en stærk kazahkstaner der sendte ham i bronzerækken. Her kæmpede han sig til bronzefinalen hvor han møder selvsamme kazahkstaner som han denne gang slår på fuld ippon. 



Mikkel Thomsen, der stadig kæmper u21, overraskede alle da han kæmpede fænomenalt og tog bronzen i +94.



I -70 møder Liva den regerende world games vinder som hun kæmper tæt op mod og desværre taber med et enkelt point. Bronzen lader hun ikke tvivle og Liva vinder den sidste medalje til Danmark til Paris Open for i år. 


Benævnelsesværdig er også kæmper Jeppe Tellund der gav den ekstra gas. Han taber en intens tæt kamp mod 2x world games vinder og må desværre udgå fra bronzefinalen grundet skade.

22 april, 2023

Talentsamling i Greve



I dag blev der afholdt talentsamling i Greve. Talenttræningerne er for alle Ju-Jitsu udøvere i alderen 12-17 år. Du kan læse mere om konceptet og også finde datoerne for de næste talenttræninger her: https://ju-jitsu-danmark.blogspot.com/2023/04/talentsamling-i-ju-jitsu.html



Denne gang deltog bl.a. Katrine på 13 år fra Greve Ju-Jutsu og August på 16 år fra Frederiksberg Ju-Jutsu.   August har været til alle talentsamlingerne undtaget én og siger om det: "Det er mega fedt, at få samlet alle de unge på tværs af hele danmark og få trænet en helt masse".  Katrine har kun været til en, men synes også, at det er fedt at møde andre unge, som træner Ju-Jitsu. De nævner begge, at folk er søde til at tage hensyn til de forskellige niveauer og hjælpe og guide de nye. "Synes sagtens jeg kan følge med, også selvom der er mange, som er bedre end mig og større, men de er søde til at passe på mig", siger Katrine. 



Til andre unge som overvejer at deltager i talentsamling næste gang siger August: "Det er anderledes træning, fordi man får lært at kæmpe med en masse nye og andre mennesker, end man gør til sine egne træninger. Det at kæmpe med nogle, man ikke er vant til at kæmpe med, er både godt socialt og for ens teknik. Derudover får man en masse nye venner". Katrine er også meget enig og siger bl.a. "Man får nye venner, man lærer noget nyt, og det er sjovt at træne med andre fra andre klubber".







Begge har planer om og glæder sig til at bruge, hvad de har lært, når de skal deltage i DM i Ribe d. 13. maj. Hvis du også har lyst til at deltage i DM, kan du finde invitationen her: https://ju-jitsu-danmark.blogspot.com/2023/04/dm-i-ribe-13-maj-2023.html






21 april, 2023

DM i Ribe 13. maj 2023

  



                                                                                                        

DM i Ribe
Lør
dag den 13. maj 2023 for U12 - U14 - U16 - U18 - VOKSNE+18 samt ROLLINGER (ikke fyldt 10 år)

Ju-Jitsu Danmark inviterer hermed til DM i JJIF Fighting og Duo og DM for rollinger i gulvkamp.

 

Sted:
Ribe Fritidscenter Sportsvej 8 6760 Ribe

Værtsklub:

Ribe Ju-Jutsu

Deltagere:
Rollinger: Kæmpere under 10 år med gyldig DJU licens. 

Fighting/Duo: U12, U14, U16, U18 og voksne+18. Kæmpere med gyldig DJU licens.

Indvejning:

Alle kategorierne kl. 09.00– 09.30

Dommermøde:

Kl. 09.00

Coachmøde:

Kl. 09.30

Indmarch/Åbning:

Kl. 10.00 Alle kæmpere i gi

Kampstart:

Kl. 10.15

Tilmelding:
Rollinger og Duo: 
https://djuportalen.dk/User/NewUser/ 

Fighting: https://smoothcomp.com/sv/event/11398

Deadline for tilmelding: Mandag d. 1. maj 2023, kl. 23.59 Bemærk: Klubben kan have en anden tilmeldingsfrist. Husk at kontrollere deltagerens vægt i klubben før tilmeldingen.

Spørgsmål:

Vedr. Rollinger: Martin 20848942 fiormartin@outlook.dk
Vedr. Fighting og Duo: Tonny Tang 30681756 tonnytang1608@outlook.dk



Note om alder    

  • Rollinger: Under 10 år. Det vil sige, at hvis du er fyldt 10 år, kan du ikke deltage.
  • Fighting og Duo: Alderskategori opdeles på årgang og ikke på den faktiske alder. Det er således den  alder man opnår i det pågældende kalenderår der gælder.

Vejning

  • Rollinger: Indvejes i gi
  • Fighting: Indvejes i shorts og t-shirt
  • ALLE: Husk at kontrollere deltagerens vægt i klubben før tilmeldingen! Man kan ikke skifte vægtklasse efter tilmeldingsfristens udløb og ved indvejningen. Dette kan betyde, at man ikke kan deltage i stævnet, hvis man ikke opfylder vægtklassens krav.

Licens Deltagergebyr

  • Gyldig DJU licens påkrævet.
  • Deltagere uden licens vil ikke få lov til at stille op.
  • Rollinger: 125,- DKK pr. Person
  • Fighting/Duo: 250,- pr. Person pr. Vægtklasse/Kategori

Regler

  • Rollinger
  • Fighting
  • Fighting ungdomsregler Duo

OBS.......NYT........OBLIGATORISK for alle Fighting ungdomsrækker (U18 og nedefter): Alle skal bære tandbeskytter og drengene skal desuden bære skridtbeskytter.


Kategorier og vægtklasser:

Børn U 12 født 2012-2013

Piger

-22, -25, -28, -32, -36, -40, -44, -48 og +48 kg

Drenge

-24, -27, -30, -34, -38, -42, -46, -50 og +50 kg

Ungdom U 14 født 2010-11

Piger

-25, -28, -32, -36, -40, -44, -48, -52, -57 og +57 kg

Drenge

-30, -34, -38, -42, -46, -50, -55, -60, -66 og +66 kg

Ungdom U 16 født 2008-09

Piger

-32, -36, -40, -44, -48, -52, -57, -63 og +63 kg

Drenge

-38, -42, -46, -50, -55, -60, -66, -73 og +73 kg

Ungdom U 18 født 2006-07

Damer

-40, -44, -48, -52, -57, -63, -70 og +70 kg

Herrer

-46, -50, -55, -60, -66, -73, -81 og +81 kg

Voksne 2005-

Damer

-45, -48, -52, -57, -63, -70 og +70 kg

Herrer

-56, -62, -69, -77, -85, -94 og +94 kg

Man må forvente, at flere vægt- og aldersklasser kan blive slået sammen.

Fælles retningslinjer:

  • En vægtklasse vil som udgangspunkt kun blive udkæmpet såfremt der er minimum 3 deltagere tilmeldt i den pågældende vægtklasse. Er der tilmeldt færre end 3 personer i en vægtklasse, forsøges oprykning til nærmeste tungere vægtklasse. Ingen kan dog rykkes mere end 2 vægtklasser op.

  • Ønsker en kæmper at kæmpe i en højere kategori er det muligt. Man kan dog maksimal rykke op til den efterfølgende kategori.

  • Der uddeles DIF medaljer til vinderne af DIF godkendte klasser for voksne.


DJU trækker sig fra DM-ugen 2023

Ju-Jitsu Danmark og Judo Danmark trækker sig fra DM-ugen 2023. 

Begge sektioner har fra start stået sammen om at deltage ved DM-ugen. Derfor er det også begge sektioner, der trækker sig samlet fra arrangementet.

Der er flere årsager til det bl.a. tidspunktet for DM og en risiko for ikke at kunne afholde DM til DM-ugen fyldestgørende.

Det kan vi dog på ’gammeldags’ facon. 


Ju-Jitsu Danmark afholder DM for alle aldersklasser i Ribe lørdag d 13/5-2023. Sidste tilmelding er 1/5-2023.

Vi håber at kunne deltage ved DM-ugen igen på et tidspunkt.


20 april, 2023

Donation fra Frederiksberg Ju-Jutsu Klub


I dag blev der afholdt udvidet bestyrelses møde, og her overraskede Kent fra Frederiksberg Ju-Jutsu med en donation fra klubben på 10.000 kr. Pengene kommer fra et overskud, som de havde, efter et arrangement de afholdte for at gavne børn og unge. Derfor skal donationen også bruges til et arrangement i Ju-Jitsu sektionen, som har til formål at gavne idrætsmiljøet for børn og unge. Så der skal lyde et stort tak til Frederiksberg Ju-Jutsu for den flotte donation! 





14 april, 2023

Talentsamling I Ju-Jitsu

 Hvis du ude i din klub mangler noget kamprelateret træning, så er ”Talenttræning” noget for dig.



Talenttræning er ikke kun for talenter, men for alle som har interesse i fighting. Vores eneste krav er, at du er fyldt 12 og er under 18 år.
Vi laver talenttræning 4 gange om året i hele Danmark. De 4 gange er en hel dag, hvor vi fokuserer på fighting igennem sjov, hård og målrettet træning.
Lige så vigtigt, vil vi også gerne skabe bånd på tværs af klubberne blandt de unge i Danmark.
Vores mål er, at det skal skabe sammenhold, venskaber og dygtige kæmpere.
Træneren på talentsamlingerne er Emil Jensen, en kæmper der har været tilknyttet landsholdet i mange år og deltaget ved diverse store internationale stævner med landsholdet. Han har fungeret som træner, siden han var teenager, med succes, i diverse aldersgrupper.
Glæde, smil og følelsen af at alle går fra træning med noget i bagagen er Emil´s mål. Hvilket betyder, at niveauet bliver tilpasset den enkelte kæmper, så alle føler sig trygge og set på deres niveau.
Vi har kæmpere fra flere klubber i Danmark, samt en klub i Sverige som er kommet fast til talentsamlingerne. De har fået dannet nogle gode relationer, hvilket er vigtigt for os. Men der er plads til flere, der er vilde med fighting.
Derfor håber vi på, at DU vil deltage og så vidt muligt komme til alle samlingerne, så vi kan få opbygget en god stor gruppe unge mennesker som kender hinanden og bliver dygtige til fighting. 
Datoerne er som følger: 
22. april i Greve
17. juni i Fredericia
23. september i Høng
18. november i Ribe 
Invitationer vil bl.a. komme ud på Ju-Jitsu Danmarks hjemmeside og til at finde i kalenderen.
Ved spørgsmål kontakt talent koordinator Carsten Søby
Tlf: 26877215