Jeppe Tellund tager over for det danske Ju-Jitsu-landshold
Det danske Ju-Jitsu-landshold står foran et generationsskifte på trænersiden. Jeppe Tellund – tidligere landsholdskæmper, verdensmester, træner i Ribe Ju-Jutsu og uddannet fysioterapeut – træder nu ind i rollen som ny landsholdstræner. Med sig bringer han både international erfaring, faglig tyngde og en stærk forståelse for det mentale spil, der følger med livet på allerhøjeste niveau.
At overtage ansvaret for et landshold med stolte traditioner er dog ikke uden sommerfugle i maven.
Hvad tænker du om at tage rollen på dig?
“Det er først og fremmest lidt nervepirrende. Mest i den forstand, at det er nogle hårde fodspor at træde i. Ikke bare Adam, der har gjort det godt, men der har også været rigtig mange gode resultater i mange år på det danske landshold. Der er forventninger fra alle – og jeg har også forventninger til mig selv om at levere nogle gode resultater. Indtil videre er det en fed måde at blive i sporten på, når man har været på den anden side i så mange år.”
Fordelen ved selv at have stået der
Jeppe understreger, at man ikke behøver have været på højeste niveau for at være en dygtig træner. Men han lægger ikke skjul på, at hans egen karriere giver ham en særlig forståelse.
Er der styrker ved selv at have været på højeste niveau?
 |
| Jeppe i finalen til EM i Kroatien 2023 |
“Det er ikke et kriterie at have været på højt niveau for at kunne være landsholdstræner – eller blot en god træner. Men jeg tænker, der er nogle fordele ved nemmere at kunne sætte sig i atleternes sted. Når det er en sport, man kender, er det relativt nemt at sætte sig ind i. At vide, hvad man står overfor som atlet og have mærket det på egen krop – det er nok altid en fordel på mange parametre. Og jeg kender mange af dem på landsholdet rigtig godt. Det er også en styrke.”Som tidligere verdensmester har han selv prøvet presset, tvivlen og jagten på det perfekte spændingsniveau. Erfaringer, han nu ønsker at give videre.
En nørd med fællesskabet i fokus
Jeppe beskriver sig selv som både “Ju-Jitsu-nørd” og “træningsnørd”. Hans baggrund som fysioterapeut har givet ham adgang til litteratur, viden og værktøjer, som han aktivt bruger som træner.
Hvilke styrker vil du gerne tage med?
“Jeg har i mange år været mit eget forsøgseksperiment. Der er tanke bag alt det, jeg sætter dem til. Og det fællesskab, vi har haft i mange år, vil jeg rigtig gerne være med til at bringe videre. Der skal være plads til egoer – men vi er et hold. Det sætter jeg rigtig højt. At vi er et hold, der bakker op om hinanden – også til træning.”
Han taler om ansvar for egen læring som en grundsten. Talent alene er ikke nok.
“Man kan komme langt ved at lukke øjnene og håbe på det bedste. Men vil man det ekstra, så er det vigtigt, at man tager ansvar for egen læring. Ellers kommer man mest med som en kludedukke, fordi ressourcerne ikke rækker til andet.”
.jpg) |
| Jeppe som del af det kvalificerede hold til World Games 2025 (fra venstre, Liva, Jeppe, Rebekka, Jesper, Lucas) |
Krævende, direkte – og måske lidt skaldet
Hvis atleterne selv skulle beskrive ham?
“Først og fremmest håber jeg, de siger, jeg er krævende. Og direkte. Hvis jeg ikke synes, de gør det godt nok, så får de det at vide, så de kan forstå det. Hvis de stadig ser sjove ud i hovedet, må man sige det endnu mere direkte. De siger nok også, jeg er skaldet og gammel.”
Humoren er tør, men budskabet klart: Ærlighed er en forudsætning for udvikling.
Det mentale spil fylder mere og mere
Træningen har udviklet sig gennem årene – også mentalt. Mindfulness og visualisering har fundet vej ind i mange elitesportsmiljøer, og Jeppe udelukker ikke, at det også får en plads.
“Visualisering er noget, jeg vil slå et slag for. Det skal man generelt som atlet kunne bruge – hvis man kan. Nogle kan ikke danne billeder inde i hovedet, og så er det svært. Men vejrtrækningen og det at styrke parasympatikus er altid godt for at komme ned i gear. Man skal vide, hvornår man skal bruge det.”
Han understreger dog, at det mentale arbejde også er et individuelt ansvar.
.jpg) |
| Jeppe og gamle landsholdstræner under interview |
Forskellige atleter – forskellige tilgange
En af de største opgaver som landstræner er at kunne læse mennesker. For der findes ikke én opskrift, der virker for alle.
“Tager du to kæmpere, kan de have brug for det fuldstændig modsatte. Den ene skal have at vide, hvor god og stærk vedkommende er. Den anden skal have at vide, at der skal strammes op. Hvis du siger det forkerte, har det den modsatte effekt.”
For Jeppe handler det om at forstå den enkelte atlet – og turde kommunikere tydeligt. Det, der løfter én, kan bremse en anden. Derfor er relationen og kendskabet til personen afgørende, særligt i de pressede situationer, hvor ordene kan være forskellen på toppræstation og forspildt potentiale.
Han peger også på forskelle i håndteringen af pres.
“Der er forskel. For eksempel ser man oftere negativ selvtale hos piger. Men drenge kan også have det. Vi kan ikke lukke af for de negative tanker – vi skal lære at være i dem.”
Selv kæmpede han med at ramme det optimale spændingsniveau.
“Jeg ramte det oftest i en finale eller semifinale. Det er jo ikke særlig godt, når man også skal vinde de andre kampe. Det er sjældent, jeg har ramt det gennem en hel dag. Så jeg ved, hvor vigtigt det er.”Kommunikation som nøgle
For Jeppe er åbenhed og dialog afgørende.
“Kommunikation er pokkers vigtig. De skal vide, at de altid kan skrive til mig – om alt mellem himmel og jord. Jeg ved godt, det kan være svært. Jeg har også haft landsholdstrænere, jeg var mere bange for end andre. Men de skal turde sige det, som det er – eller så godt som de kan.”
Med Jeppe Tellund ved roret får landsholdet en træner, der både kender medaljens vægt og nederlagets frustration. En nørdet perfektionist med blik for detaljen – og et stort hjerte for holdet.
Om idéerne alle bliver ført ud i livet, må tiden vise. Men én ting er sikkert: Ambitionerne fejler ingenting
.jpg)
.jpg)
