13 juli, 2026

Danmark stiller ikke op til VM i 2026.

​Danmark har besluttet ikke at stille op til VM, der over en måned afholdes i Abu Dhabi. Læs herunder formandens brev til JJIF.

On behalf of Ju-Jitsu Denmark, we wish to formally inform you that Denmark will not participate in the 2026 World Championships scheduled to take place in Abu Dhabi, UAE, in August 2026.

We were both surprised and deeply concerned when informed that JJIF had maintained the decision to hold the Youth World Championships in Abu Dhabi, as well as the decision to relocate and bring forward the World Championships for Seniors, Masters, and Para athletes by approximately two and a half months.

Background and consultations

Following the announcement, we held consultations with the Danish Ministry of Foreign Affairs and legal advisers from the National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark. Based on these consultations, we concluded that Denmark could not participate under the circumstances, particularly given the security situation in the region and the involvement of young athletes.

At that time, the Danish Ministry of Foreign Affairs advised against all non-essential travel to the region. Consequently, our travel insurance coverage would have been significantly limited, exposing Ju-Jitsu Denmark to considerable financial risk and the potential for substantial losses.

Practical and sporting considerations

In addition, the late changes to the schedule and the advancement of the championships have created significant challenges in relation to planning, finances, and athlete preparation. These circumstances have made it increasingly difficult to ensure a responsible and well-prepared participation process.

Current assessment

We have reconsidered our position shortly before the registration deadline. However, we have concluded that the current situation remains too uncertain. The ceasefire has been broken, and even if it were to be re-established, we would not consider the conditions sufficiently reliable to ensure the safety, security, and well-being of our athletes and delegation.

Final decision

For these reasons, and with sincere regret, we must inform you that the Danish team will not participate in any category of the 2026 World Championships in Abu Dhabi. This decision has not been taken lightly and is based solely on our responsibility to safeguard our athletes and delegation.

We remain respectful of JJIF’s work and the efforts involved in organising international championships, and we sincerely hope that future events will take place under circumstances that allow Denmark to participate fully and safely.

Best regards,

Lisbeth Hansen
President
Ju-Jitsu Danmark
Dansk Judo & Ju-Jitsu Union
www.ju-jitsu.dk”

15 juni, 2026

Årets Frivillige og årets klub 2026

 Kåring af Årets Klub 2026

‘Årets Klub’ blev kåret på årsmødet den 7. juni 2026, og i år gik hæderen til Høng Ju-Jutsu Klub. Høng Ju‑Jutsu Klub er en meget aktiv klub, der er til stede ved stort set alle aktiviteter, og de er klar til at tage ansvar, når fællesskabet har brug for det.


Klubben har i denne sæson deltaget i samtlige Nippon Cup stævner både øst og vest. Deres aktive stævne deltagelse har givet bonus, og klubben blev i år vinder af National Cup tæt efterfulgt af Ribe Ju-Jutsu. Det siger noget om klubbens niveau og ambitioner.

Med kort varsel påtog klubbens sig værtskabet for DM 2026, og det var et flot og vel gennemført stævne. Det viser klubbens organisatoriske styrke, handlekraft og viljen til at løfte store opgaver for sporten.

Klubben har sidste år og for nylig gennemført et ‘24 timers rul’ event, hvor der samtidig blev samlet ind til et godt formål. Super godt initiativ, der udover det gode formål også skaber træningsglæde og fællesskab.

I forbindelse med kvindernes kampdag var klubbens piger til kamptræning i Hillerød, og i løbet af året har klubben undervist 7.–9. klasser på Høng Skole. 


En aktiv og energisk klub, der inspirerer og er en god ambassadør for vores dejlige sport. Stort tillykke til Høng Ju-Jutsu Klub med titlen. Udover den flotte titel følger der også en penge præmie med som klubben kan bruge på noget de alle får glæde af. 





Kåring af Årets Frivillige 2026

Thomas Bach, Holbæk Budo Skole blev kåret som ‘Årets Frivillige 2026’ på Årsmødet den 7. juni 2026. 

Thomas er en af hverdagens helte. 

Han er altid den første der tilbyder hjælp, om det er kørsel til og fra træning, eller et medlem der har brug for hjælp til hospitalsaftaler, eller plakater der skal printes – så er Thomas klar til at hjælpe og løfte. 

Thomas står altid klar til at træde til, hvis der pludselig mangler træner eller hjælpetræner til et af holdene, og han hjælper gerne med at planlægge fællestræninger. Ved fælles arrangementer begynder Thomas at rydde op, før andre får tanken, og han får mange praktiske ting til at ske og glide.

For Ju-Jitsu som sådan har han de seneste par år dygtiggjort sig ved at gennemføre hele trænerhuset og desuden gennemført og bestået gradueringsdommeruddannelsen for Jiu-Jitsu.

Stort tilykke til Thomas med den meget velfortjente titel som "Årets Frivillige"!





11 maj, 2026

Indstilling til 'Årets Frivillige' i Ju-Jitsu Danmark

Med prisen ’Årets Frivillige’ ønsker Ju-Jitsu Danmark at hædre en helt særlig frivillig, der ved en ulønnet indsats gør en forskel, og samtidigt er det en hyldest til de mange frivillige, der er fundamentet for vores sport og vores organisation.


Indstilling af ’Årets Frivillige 2026’

Kandidater til ’Årets Frivillige 2026’ i Ju-Jitsu Danmark (JJDK) indstilles af licensierede JJ-medlemmer af DJU eller af DJU-klubbers ledelser.

Indstillingen, der skal fylde max. én side og indeholde en begrundelse for indstillingen, - gerne med eksempler og referencer, skal fremsendes til DJUs sekretariat (dju@dju.dk) senest onsdag 20. maj 2026.

Ju-Jitsu Danmarks bestyrelse kårer ’Årets Frivillige 2026’ på Årsmødet.


Kriterier

For at komme i betragtning til prisen forventes det, at personen er en stærk ambassadør for sporten og organisationen og dermed understøtter Ju-Jitsu Danmarks, DJUs og DIFs værdier og mål.


Fokusområder i indstillingen kunne være, at denne person: 

  • gør en forskel!

  • med en ulønnet indsats har haft en ekstra stor betydning for klubben og sporten.

  • har gjort noget bemærkelsesværdigt for sporten.

  • tager stort ansvar for en klub eller en særlig gruppe i en klub eller i Ju-Jitsu Danmark.

  • er en ildsjæl, der brænder igennem, favner bredt og inkluderer.

  • påtager sig ledelsesmæssigt ansvar (træner, klubleder, udvalgsmedlem i JJDK, gradueringsdommer, JJIF-dommer, stævneleder, osv.)

  • medvirker til:

    • øget engagement og virkelyst hos andre (medlemmer, forældre, mm)

    • iværksættelse af nyskabende aktiviteter

    • at fremme samarbejdet/netværket mellem klubber og/eller stilarter

    • øget synliggørelse af sporten og organisationen (JJDK / DJU / DIF / JJIF)


      I 2025 blev vores formand Lisbeth årets frivillige


Indstilling til 'Årets Klub 2026’ i Ju-Jitsu Danmark

Prisen ’Årets Klub’ er en hæder til en helt særlig klub, der gør et rigtig godt stykke arbejde for sine medlemmer, for vores sport og for vores organisation.


Indstilling af Årets Klub

Kandidater til Årets Klub 2026 i Ju-Jitsu Danmark (JJDK) indstilles af JJ-klubberne i DJU.

Indstillingen, der skal fylde max. én side og indeholde en begrundelse for indstillingen, - gerne med ek-sempler og referencer, skal sendes til DJUs sekretariat (dju@dju.dk) senest onsdag den 20. maj 2026.

Ju-Jitsu Danmarks bestyrelse kårer ’Årets Klub’ på Årsmødet.


Præmie

Udover æren modtager 'Årets Klub' kr. 4.000, som skal bruges på initiativ(er), der også kommer foreningens frivillige til gode. Det er en forudsætning, at klubben melder tilbage, hvad pengene blev brugt til med tekst og billeder til JJDKs hjemmeside og facebook. 


Kriterier

For at komme i betragtning til prisen forventes det, at foreningen i sit arbejde understøtter Ju-Jitsu Danmarks, DJUs og DIFs værdier og mål.


Fokusområder i indstillingen kunne være:

  • Fremgang i antal licensierede medlemmer - Rekruttering / fastholdelse (voksne, unge, kvinder, særlige målgrupper)

  • Fleksible tilbud, der tiltrækker især voksne og teenagere

  • Sportslig udvikling (træningsglæde - antal graduerede, talentudvikling)

  • Skolesamarbejde

  • Lokalt samarbejde

  • Styrker Fællesskab / Netværk / Samarbejde med andre JJ-klubber i DJU

  • Kvalificerede trænere (uddannelse i DJUs Uddannelseshus gode forbilleder for medlemmerne)

  • Aktive og engagerede dan-bærere

  • Frivillighed (forøgelse af antal frivillige, fokus på at anerkende og takke klubbens frivillige)

  • Forældreinvolvering (aktivt samarbejde med forældre)

  • Synliggørelse af klubben, sporten og organisationen (JJDK / DJU / DIF / JJIF) 

  • Stærke ambassadører for Ju-Jitsu i JJDK/DJU (internt i DJU men også udenfor)

  • Stærkt engagement i JJDK/DJU (deltagelse i aktiviteter, værtsrolle, antal tillidsposter og roller i JJDK/DIF)

  • Det gode initiativ!


    I 2025 blev Holbæk Budo Skole årets klub


19 april, 2026

Inspirationstræning Jiu-Jitsu

Jiu-Jitsu stilarten har her lørdag 18.april afholdt en træning for grønne og blå bælter.

Træningen havde fokus netop på disse grader. Temaet var graduering. Der blev gennemgået de forskellige grupper og øvet. Snakket om opbygning af pensum og optimering af energiforbrug.




Samlet træning blev 4 timer, kunne godt bruge 2 mere :-).
Både øst og vest blev det ifølge deltagere god modtaget, så mon ikke vi kommer igen med denne mulighed.

Tak for indsatsen.

Hilsen stilartsinstruktørene 
Simon Bank og Sten Jensen







18 marts, 2026

EM Adult og U21 2026 – Dansk jujitsu viser styrke, erfaring og en ny europamester!

EM for Adult og U21 2026 er nu afsluttet. Med en ny landsholdstræner i spidsen har det danske hold endnu engang bevist et tårnhøjt niveau – samtidig med, at der er blevet samlet værdifuld erfaring til fremtiden.

 


Fra landsholdstræner til europamester

Endnu engang kunne vi stolt opleve nationalsangen runge, mens det danske flag blev hejst.

Det blev en realitet efter en bemærkelsesværdig præstation, hvor både Mikkel Kailow og Adam Mustafa kæmpede sig hele vejen til finalen. Adam, som indtil sidste sæson havde rollen som landsholdstræner, viste, at niveauet stadig er helt i top.

Finalen bar præg af to kæmpere, der kender hinanden indgående. En tæt og taktisk kamp, hvor pointene længe bølgede frem og tilbage med minimale forskelle. Til sidst trak Adam Mustafa fra og sikrede sig sejren – og dermed titlen som europamester.

🥇 Europamester: Adam Mustafa (-94 kg)
🥈 Sølv: Mikkel Kailow (-94 kg)

Et særligt imponerende resultat for Adam, som er kommet tilbage fra en alvorlig knæskade sidste år – og nu står øverst på podiet i Europa.

Ungdommen åbner mesterskabet

De første to dage stod i ungdommens tegn.

Victor Tobiasen stillede op i U21 -62 kg, men måtte desværre trække sig med en knæskade i sin anden kamp.

På andendagen var det Karl-Emil Larsen i U21 -77 kg. Han tabte sin første kamp mod en montenegrinsk kæmper, som senere sikrede sig bronze. I opsamlingskampene leverede Karl-Emil to stærke sejre, men blev desværre stoppet af Frankrig i kampen om at nå videre.

Adult-holdet i aktion

Mandag den 16. marts var det de erfarne kæmpere, der trådte på måtten.

Udover finaledeltagerne Mikkel Kailow og Adam Mustafa var også Christian Schønberg, Lærke Poulsen og Rebekka Dahl i aktion.

Christian Schønberg fik en kort dag i -62 kg efter to nederlag.
Lærke Poulsen vandt sin første kamp på walkover, men tabte desværre sine to efterfølgende kampe.

For regerende europamester i -57 kg, Rebekka Dahl, blev det en længere dag. Efter et indledende nederlag til Italien kæmpede hun sig tilbage gennem repechage med sejre over en englænder, endnu en italiener og en schweizer. I bronzekampen måtte hun dog se sig besejret af Sverige.

Tirsdag 17 marts kom resten af holdet i aktion

I -85 kg stillede Danmark med Gustav Henriksen og Jonathan Andersen, som begge måtte forlade stævnet efter to indledende nederlag.

Erfarne Jesper Kilbak tabte sin første kamp, men kæmpede sig stærkt tilbage med sejre over både en ukrainsk og en rumænsk modstander. Hans stævne sluttede dog herefter desværre med et nederlag til Italien. 

Samlede resultater Adults 

  • Adam Mustafa, 1. Plads -94kg
  • Mikkel Kailow, 2. Plads -94 kg
  • Rebekka Dahl, 5.plads -57 kg 
  • Lærke Poulsen, 9. Plads -63 kg 
  • Jesper Kilbak, 9. Plads -69 kg
  • Gustav Henriksen, 17. Plads -85 kg
  • Jonathan Andersen, 17. Plads -85 kg
  • Christian schønberg, 17. Plads -62 kg 


 Resultater U21

  1. Karl-Emil Larsen, 9. Plads -77kg
  2. Victor Tobiasen, 17.plads -62kg

01 marts, 2026

Landsholdet stiller klar til EM på Kreta!

​14-20 stiller Danmark med 11 kæmpere til EM på Kreta. 



Vi har Kæmpere i U18, U21 og adult. 


U21 

14 marts 

Victor Tobiasen, -62kg

15 marts 

Karl-Emil Larsen, -77kg


Adult 

16 marts 

Rebekka Dahl, -57kg

Lærke Poulsen, -63kg

Mikkel Kailow, -94kg

Adam Mustafa, -94kg


17 marts

Jesper Kilbak, -69kg

Jonathan Andersen, -85kg

Gustav Henriksen, -85kg


U18

20 marts

Emil Rasmussen, -62 kg


Følg med, hep med, når Danmark kæmper til EM! 🇩🇰

22 februar, 2026

Ny landstræner med nørdet passion og klare forventninger

Jeppe Tellund tager over for det danske Ju-Jitsu-landshold

Det danske Ju-Jitsu-landshold står foran et generationsskifte på trænersiden. Jeppe Tellund – tidligere landsholdskæmper, verdensmester, træner i Ribe Ju-Jutsu og uddannet fysioterapeut – træder nu ind i rollen som ny landsholdstræner. Med sig bringer han både international erfaring, faglig tyngde og en stærk forståelse for det mentale spil, der følger med livet på allerhøjeste niveau.

At overtage ansvaret for et landshold med stolte traditioner er dog ikke uden sommerfugle i maven.

Hvad tænker du om at tage rollen på dig?
“Det er først og fremmest lidt nervepirrende. Mest i den forstand, at det er nogle hårde fodspor at træde i. Ikke bare Adam, der har gjort det godt, men der har også været rigtig mange gode resultater i mange år på det danske landshold. Der er forventninger fra alle – og jeg har også forventninger til mig selv om at levere nogle gode resultater. Indtil videre er det en fed måde at blive i sporten på, når man har været på den anden side i så mange år.”

Fordelen ved selv at have stået der

Jeppe understreger, at man ikke behøver have været på højeste niveau for at være en dygtig træner. Men han lægger ikke skjul på, at hans egen karriere giver ham en særlig forståelse.

Er der styrker ved selv at have været på højeste niveau?

Jeppe i finalen til EM i Kroatien 2023
“Det er ikke et kriterie at have været på højt niveau for at kunne være landsholdstræner – eller blot en god træner. Men jeg tænker, der er nogle fordele ved nemmere at kunne sætte sig i atleternes sted. Når det er en sport, man kender, er det relativt nemt at sætte sig ind i. At vide, hvad man står overfor som atlet og have mærket det på egen krop – det er nok altid en fordel på mange parametre. Og jeg kender mange af dem på landsholdet rigtig godt. Det er også en styrke.”

Som tidligere verdensmester har han selv prøvet presset, tvivlen og jagten på det perfekte spændingsniveau. Erfaringer, han nu ønsker at give videre.

En nørd med fællesskabet i fokus

Jeppe beskriver sig selv som både “Ju-Jitsu-nørd” og “træningsnørd”. Hans baggrund som fysioterapeut har givet ham adgang til litteratur, viden og værktøjer, som han aktivt bruger som træner.

Hvilke styrker vil du gerne tage med?
“Jeg har i mange år været mit eget forsøgseksperiment. Der er tanke bag alt det, jeg sætter dem til. Og det fællesskab, vi har haft i mange år, vil jeg rigtig gerne være med til at bringe videre. Der skal være plads til egoer – men vi er et hold. Det sætter jeg rigtig højt. At vi er et hold, der bakker op om hinanden – også til træning.”

Han taler om ansvar for egen læring som en grundsten. Talent alene er ikke nok.

“Man kan komme langt ved at lukke øjnene og håbe på det bedste. Men vil man det ekstra, så er det vigtigt, at man tager ansvar for egen læring. Ellers kommer man mest med som en kludedukke, fordi ressourcerne ikke rækker til andet.”

Jeppe som del af det kvalificerede hold til World Games 2025 (fra venstre, Liva, Jeppe, Rebekka, Jesper, Lucas)

Krævende, direkte – og måske lidt skaldet

Hvis atleterne selv skulle beskrive ham?

“Først og fremmest håber jeg, de siger, jeg er krævende. Og direkte. Hvis jeg ikke synes, de gør det godt nok, så får de det at vide, så de kan forstå det. Hvis de stadig ser sjove ud i hovedet, må man sige det endnu mere direkte. De siger nok også, jeg er skaldet og gammel.”

Humoren er tør, men budskabet klart: Ærlighed er en forudsætning for udvikling.

Det mentale spil fylder mere og mere

Træningen har udviklet sig gennem årene – også mentalt. Mindfulness og visualisering har fundet vej ind i mange elitesportsmiljøer, og Jeppe udelukker ikke, at det også får en plads.

“Visualisering er noget, jeg vil slå et slag for. Det skal man generelt som atlet kunne bruge – hvis man kan. Nogle kan ikke danne billeder inde i hovedet, og så er det svært. Men vejrtrækningen og det at styrke parasympatikus er altid godt for at komme ned i gear. Man skal vide, hvornår man skal bruge det.”

Han understreger dog, at det mentale arbejde også er et individuelt ansvar.

Jeppe og gamle landsholdstræner under interview 

Forskellige atleter – forskellige tilgange

En af de største opgaver som landstræner er at kunne læse mennesker. For der findes ikke én opskrift, der virker for alle.

“Tager du to kæmpere, kan de have brug for det fuldstændig modsatte. Den ene skal have at vide, hvor god og stærk vedkommende er. Den anden skal have at vide, at der skal strammes op. Hvis du siger det forkerte, har det den modsatte effekt.”

For Jeppe handler det om at forstå den enkelte atlet – og turde kommunikere tydeligt. Det, der løfter én, kan bremse en anden. Derfor er relationen og kendskabet til personen afgørende, særligt i de pressede situationer, hvor ordene kan være forskellen på toppræstation og forspildt potentiale.

Han peger også på forskelle i håndteringen af pres.

“Der er forskel. For eksempel ser man oftere negativ selvtale hos piger. Men drenge kan også have det. Vi kan ikke lukke af for de negative tanker – vi skal lære at være i dem.”

Selv kæmpede han med at ramme det optimale spændingsniveau.

“Jeg ramte det oftest i en finale eller semifinale. Det er jo ikke særlig godt, når man også skal vinde de andre kampe. Det er sjældent, jeg har ramt det gennem en hel dag. Så jeg ved, hvor vigtigt det er.”

Kommunikation som nøgle

For Jeppe er åbenhed og dialog afgørende.

“Kommunikation er pokkers vigtig. De skal vide, at de altid kan skrive til mig – om alt mellem himmel og jord. Jeg ved godt, det kan være svært. Jeg har også haft landsholdstrænere, jeg var mere bange for end andre. Men de skal turde sige det, som det er – eller så godt som de kan.”

Med Jeppe Tellund ved roret får landsholdet en træner, der både kender medaljens vægt og nederlagets frustration. En nørdet perfektionist med blik for detaljen – og et stort hjerte for holdet.

Om idéerne alle bliver ført ud i livet, må tiden vise. Men én ting er sikkert: Ambitionerne fejler ingenting

25 januar, 2026

Adam Mustafa slutter imponerende periode som landsholdtræner

2025 blev året hvor vi måtte tage afsked med Adam Mustafa som landsholdstræner. Et kæmpe tak til Adam for sin dedikation til sporten de sidste 5 år. I sin tid som landsholdstræner har det danske landshold præsteret at vinde titler til både EM, VM og World Games!

Vi har spurgt Adam om han vil kigge tilbage og dele nogle af sine highlights fra sin tid som landsholdstræner.


"Der er godt nok mange minder at kigge tilbage på. Det føles som en livstid, men var jo kun cirka fem år.


Rent karrieremæssigt er World Games klart den største oplevelse.

At være en del af holdet, som sendte fem kæmpere af sted, hvor vi vinder guld og sølv. Den oplevelse er så surrealistisk, og jeg tænker stadig på den.


WG-Holdet til EM før åbningsceremoni i Chengdu

VM i Mongoliet 2023 var nok den turnering, hvor jeg for alvor følte, at jeg var landsholdstræner. Den programmering, jeg havde lavet op til turneringen, intensiteten, systematiseringen – jeg får det til at lyde som en operation, haha – men jeg havde brugt mange timer på at kigge alle vægtklasser igennem og kende samtlige modstandere, og at se så mange af de ting, vi havde arbejdet på, virke, det var en ekstremt tilfredsstillende følelse. Resultaterne taler også for sig selv, og jeg sidder lige nu med et kæmpe smil på læben og tænker på Mikkel Kailow, der vinder VM. Jeg står og råber, at han har vundet, og manden kommer helt chill ud: “Tja, det gik da meget godt”. 

Adam og Mikkel Kailow som verdensmester 2023

EM i Zagreb og Belgien er et testamente til, hvor elite det her hold har været de sidste par år, og jeg nød de to turneringer meget. Jeg har haft – og har (håber jeg, haha) – et nært forhold til atleterne på holdet, og at se dem præstere og nå deres mål har virkelig gjort mig glad. Mest af alt har det gjort mig glad at se atleterne vokse med opgaven.

Det er en krævende og hård opgave, at se sig selv vinde en medalje. Dag for dag, turnering for turnering, at blive ved med at udfordre sig selv, og gå igennem de svære momenter, med oprejst pande, og accepterer at vejen er hård, det er klart det der har været en så stor motivation for mig. At være omringet af så mange mennesker med et formål, et “drive”, et ønske om at nå deres mål og drømme. Og hatten af for vores atleter – jeg har virkelig gjort en dyd ud af at presse folk til træningerne. Der har været øjeblikke, hvor jeg har set sjælen forsvinde fra folk. Og hvor brutalt det end lyder, var det momenter, jeg nød. Ikke fordi jeg fandt glæde i andres smerte, men fordi det var dér, komfortzonen blev efterladt. Dér hvor usikkerhederne og stemmerne i hovedet melder sig: “skru ned, stop, vær forsigtig.” At se nogen give slip på de tanker og fortsætte alligevel — det er det øjeblik, hvor noget afgørende sker. Det er dér, du ikke længere bare udfører. Det er dér, du definerer dig selv som atlet.

EM 2023: Danmark vinder 5 individuelle medaljer samt bronze i holdkamp

Det sjoveste er, at det ikke engang er turneringerne, der har været det fedeste. Det er alt arbejdet bag kulisserne, der har været mine favorit momenter. Man kommer virkelig tæt på hinanden, når man bruger så meget tid sammen, og jeg har aldrig været sart for at vise min passion for sporten og dele ud af min høje energi. Selvfølgelig kan det til tider – uden tvivl – udfordre folk godt og grundigt, men jeg håber, at atleterne ved, at det har været af ren kærlighed. Det har været den største rejse rent mentalt og spirituelt, for jeg har skullet tage ansvar og lede en divers gruppe af mennesker. Jeg har præsteret og fejlet, og det er en del af rejsen.


Til vores kære Jeppe Tellund, der bliver vores nye landsholdstræner, som jeg rent personligt er fan af og har kendt i mange år, og glæder mig afsindigt meget til at lære fra: Jeg tror, Jeppe blot skal være sig selv og dele ud af sin viden. Han er tålmodig, ærlig, direkte, og strategisk anlagt. I min optik er han en af de bedste kæmpere, der nogensinde har taget en gi på, og vi er heldige at have ham som landsholdstræner. 

Jeppe og Adam in interview med kinesisk TV til World Games åbningsceremoni

Jeg slutter af med at sige mange tusinde tak for at have fået lov til at være jeres landsholdstræner. Det har været den absolut største fornøjelse og noget, jeg er stolt over at have været en del af. "

20 november, 2025

VM 2025

VM i Thailand var en kæmpe succes. 

Efter nogle intense turneringsmåneder, hvor der i august var World Games i Kina, Oktober var der EM i Belgien sluttede landsholdet året af med VM i Thailand. 

Denne gang repræsenteret både i Masters(kategori 4 , Adult(+21) og Junior (u21). 

De udtagede hold kan findes i følgende posts:

 Holdet Adult+Master VM 2025

Holdet Ungdom VM 2025

Første dag til VM 2025 satte Claus Tobiasen fra Ribe Ju-Jutsu Danmark på podiet ved at blive verdensmester (klasse 4) -69kg!

I Adultklassen var det medaljetagerne fra World Games der igen var at finde på podiet. Vandt Lucas Andersen Bronze i -77kg og Rebekka Dahl vinder sølv i -57kg.

Og i ungdomsklassen vandt Danmark metal, dat Mikkel Gudjonsson sørgede for at sølvmedalje i -85kg.