10 november, 2022

VM 2022 afrunding

 Så er VM for både master, ungdom og adults 2022 slut, og det har været nået af en begivenhed. 

Det afsluttende hold til VM - de fleste ungdomskæmpere rejste hjem tidligere på ugen

I Adult vandt vi ikke mindre end tre bronzemedaljer. 

Den første blev vundet af Mikkel Kailow i vægtklassen -94. Med denne placering er det meget sandsynligt at Mikkel har kvalificeret sig til Combat Games næste år!

Liva Tanzer (-70kg) og Rebekka Dahl (-57kg) rundede VM af med to bronzemedaljer da de begge måtte se sig slået i semifinalerne i hver deres gruppe. De hev dog bronzemedaljen hjem på overbevisende manér og slog endnu engang fast at de hører til blandt verdens bedste.



Men holdet nøjedes ikke kun med bronzemedaljer.. I ungdom- og masters blev der nemlig vundet 2 sølvmedaljer!

Til stævnets første dage stillede Ju-jitsu Danmarks sportschef, Claus Tobiasen op i Masters, og tog herfra en flot sølvmedalje med hjem. Få dage efter, mens danskerne var nede og stemme til folketingsvalget i Danmark, præsterede 17-årige Sandra Jensen at vinde en sølvmedalje i -70 i u18-kategorien. 

Og skulle det ikke være nok med det, har de danske dommere endnu engang vist at de er nogen af de bedste i verden. Birgitte Dalsgaard og Camilla Tobiasen bestod nemlig begge deres dommereksamen og er nu WORLD A dommer, hvilket betyder at de kan dømme til de største stævner i JJIF. Kæmpe Tillykke!



Mange af de danske kæmpere var landet i år lige uden for medaljerne med flere 5. og 7. pladser, og Coaches Adam, Bo, Claus og Emil er mere end stolte og tilfredse med årets præstationer. 

Efter 4 år i Abu Dhabi flytter VM nu værtslande og adults og ungdom vil igen deles op. 

05 november, 2022

Pressemeddelelse: 5. november 2022 - I alt tre bronzemedaljer til Danmark i Ju-Jitsu til VM

 Pressemeddelelse: 5. november 2022 - I alt tre bronzemedaljer til Danmark i Ju-Jitsu til VM


I dag tager 26-årige Rebekka Dahl og 24-årige Liva Tanzer begge VM-bronze til Danmark.

Foto: Ju-Jitsu Danmark.

Endnu to VM-medaljer til Danmark i Ju-Jitsu i dag:

Den 26-årige Rebekka Dahl og 24-årige Liva Tanzer tager begge VM-bronze til Danmark i Ju-Jitsu. Desværre endte 25-årige Jesper Kilbak, der stiller op i -69 kg vægtklassen og til daglig træner i Herlev, lige akkurat udenfor podiepladserne. Således tage Danmark i alt tre VM-bronzemedaljer med hjem inkl. bronzemedaljen i går til 25-årige Mikkel Kailow fra Herlev i -94 kg vægtklassen.

26-årige Rebekka Dahl, der til dagligt træner i Hillerød Ju-Jutsu Klub, kæmpede sig til en VM-bronzemedalje i -57 kg vægtklassen:

‟Jeg er egentlig ret glad for udfaldet i dag. Jeg havde ikke de store forventninger til mig selv, selvom alle andre nok havde det, eftersom jeg var seedet 1. Jeg var glad for at mærke så højt et niveau – her knap fire måneder efter World Games,” siger Rebekka Dahl.

‟Jeg havde det sjovt, men må indrømme jeg nok er allermest oppe at køre over min kæreste, Aafke van Leeuwen, fra Holland, der lige er blevet verdensmester – igen – i -70 kg vægtklassen,” siger Rebekka Dahl med et glimt i øjet. ‟Og så er jeg bare SÅ stolt af holdet, og hvor seje vi er.”

Liva Tanzer tager VM-bronze

24-årige Liva Tanzer, der til dagligt træner i Frederiksberg Ju-Jutsu Klub, fightede en VM-bronzemedalje hjem i -70 kg vægtklassen:

‟Jeg er glad for, at jeg igen i år har kunnet hive en medalje hjem til VM. Jeg tog en lang pause efter World Games (vores OL i Ju-Jitsu), da der først næste år kan samles point til World Games igen,” siger Liva Tanzer.

‟Jeg lovede mig selv, at jeg ville kunne gå fra måtten og sige, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, og det løfte holdt jeg. For at tabe med blot to points til hende, der blev verdensmester, er jo ingen skam, men selvfølgelig træls i situationen. Jeg glæder mig til at begynde at samle point til World Games i 2026 fra næste år af,” siger Liva Tanzer.

Mikkel Kailow tager VM-bronze

I går lykkedes det som bekendt den 25-årige Mikkel Kailow fra Herlev tager VM-bronze til Danmark i Ju-Jitsu i -94 kg vægtklassen. Mikkel Kailow, der til dagligt træner i Hillerød Ju-Jutsu Klub, lå inden VM nr. 7 på verdensranglisten, men kan nu bryste sig af at være den tredje bedste i verden.

‟Jeg er glad for bronzemedaljen, men jeg ville selvfølgelig gerne have gjort det bedre. Men det burde være nok til jeg kan komme med til Combat Games 2023, hvilket er fedt,” siger Mikkel Kailow.

Andre flotte præstationer

I øvrigt sikrede den blot 17-årige, Sandra Jensen, der til dagligt træner i Hillerød, sig en flot VM-sølvmedalje for kæmpere under 18 år i -70 kg vægtklassen. Og Ju-Jitsu Danmarks sportschef, Claus Tobiasen, nappede også en VM-sølvmedalje for kæmpere i Master-kategorien i -69 kg vægtklassen – til trods for en hofteoperation for et års tid siden.

Resultatoversigt for de danske Ju-Jitsu-kæmpere til VM

Nedenfor ses en oversigt over de danske Ju-Jitsu-kæmpere, der har været i aktion til VM, hvilke dage samt deres placering på verdensranglisten inden VM:


(Her mangler ungdomskæmperne, Jacob, Jakob, Gustav, Viktor og Lærke, da pressen kun opdaterede om Adults og/eller medaljetagere)

04 november, 2022

Pressemeddelelse, 4. november 2022 - Senior VM-bronzemedalje til Danmark i Ju-Jitsu

 Pressemeddelelse, 4. november 2022

Senior VM-bronzemedalje til Danmark i Ju-Jitsu

25-årige Mikkel Kailow tager VM-bronze i Ju-Jitsu til Danmark.

Foto: Ju-Jitsu Danmark.

Den 25-årige Mikkel Kailow fra Herlev tager VM-bronze til Danmark i Ju-Jitsu i -94 kg vægtklassen. Mikkel Kailow, der til dagligt træner i Hillerød Ju-Jutsu Klub, lå inden VM nr. 7 på verdensranglisten, men kan nu bryste sig af at være den tredje bedste i verden.

I morgen dyster flere af de bedste danske Ju-Jitsu-kæmpere igen, bl.a. de to bronzevindere fra World Games 2022 (OL i Ju-Jitsu), Rebekka Dahl og Liva Tanzer fra hhv. Hillerød og Frederiksberg. Kampene streames live.

‟Jeg er glad for bronzemedaljen, men jeg ville selvfølgelig gerne have gjort det bedre. Men det burde være nok til jeg kan komme med til Combat Games 2023, hvilket er fedt,” siger Mikkel Kailow.

Det lykkedes desværre ikke denne gang for Hillerødaner, Lucas Andersen i -77 kg vægtklassen, der ellers tog sølv til World Games 2022 (svarende til OL) at komme på medaljeskamlen, da han endte på en 7. plads til VM. Den anden kæmper i -77 kg vægtklassen, Joachim Rasmussen, endte på en 5. plads til VM.

Til gengæld sikrede den blot 17-årige, Sandra Jensen, der til dagligt træner i Hillerød, sig en flot VM-sølvmedalje for kæmpere under 18 år i -70 kg vægtklassen. Og Ju-Jitsu Danmarks sportschef, Claus Tobiasen, nappede også en VM-sølvmedalje for kæmpere i Master-kategorien i -69 kg vægtklassen – til trods for en hofteoperation for et års tid siden.

Foto: Ju-Jitsu Danmark.

Gode medaljechancer igen i morgen

I morgen er der igen gode medaljechancer til Danmark – på VMs sidste dag – hvor flere af de bedste danske Ju-Jitsu-kæmpere dyster på VM-scenen i Abu Dhabi for at vise, hvilket stof de er gjort af. I morgen vil man kunne finde de to bronzevindere fra World Games 2022 (OL i Ju-Jitsu), Rebekka Dahl og Liva Tanzer fra hhv. Hillerød og Frederiksberg samt WG-deltageren fra Herlev, Jesper Hoffmann Kilbak (#5 til World Games 2022) på VM-gulvet. Se link til livestream af kampene nedenfor.

Hvornår er danskerne i ilden til VM?

Nedenfor ses en oversigt over, hvilke danske Ju-Jitsu-kæmpere der er i aktion til VM, hvilke dage samt deres placering på verdensranglisten:

Resten er klippet fra i denne udgave da link ikke kunne overføres.