10 november, 2022

VM 2022 afrunding

 Så er VM for både master, ungdom og adults 2022 slut, og det har været nået af en begivenhed. 

Det afsluttende hold til VM - de fleste ungdomskæmpere rejste hjem tidligere på ugen

I Adult vandt vi ikke mindre end tre bronzemedaljer. 

Den første blev vundet af Mikkel Kailow i vægtklassen -94. Med denne placering er det meget sandsynligt at Mikkel har kvalificeret sig til Combat Games næste år!

Liva Tanzer (-70kg) og Rebekka Dahl (-57kg) rundede VM af med to bronzemedaljer da de begge måtte se sig slået i semifinalerne i hver deres gruppe. De hev dog bronzemedaljen hjem på overbevisende manér og slog endnu engang fast at de hører til blandt verdens bedste.



Men holdet nøjedes ikke kun med bronzemedaljer.. I ungdom- og masters blev der nemlig vundet 2 sølvmedaljer!

Til stævnets første dage stillede Ju-jitsu Danmarks sportschef, Claus Tobiasen op i Masters, og tog herfra en flot sølvmedalje med hjem. Få dage efter, mens danskerne var nede og stemme til folketingsvalget i Danmark, præsterede 17-årige Sandra Jensen at vinde en sølvmedalje i -70 i u18-kategorien. 

Og skulle det ikke være nok med det, har de danske dommere endnu engang vist at de er nogen af de bedste i verden. Birgitte Dalsgaard og Camilla Tobiasen bestod nemlig begge deres dommereksamen og er nu WORLD A dommer, hvilket betyder at de kan dømme til de største stævner i JJIF. Kæmpe Tillykke!



Mange af de danske kæmpere var landet i år lige uden for medaljerne med flere 5. og 7. pladser, og Coaches Adam, Bo, Claus og Emil er mere end stolte og tilfredse med årets præstationer. 

Efter 4 år i Abu Dhabi flytter VM nu værtslande og adults og ungdom vil igen deles op.