28 maj, 2022

EM 2022


 Medaljeregn på tredjedagen til EM!!!
Mikkel Kailow bliver viceeuropamester i -94!
Liva Tanzer og Joachim Rasmussen vinder begge bronze i hvv -70 og 77 !! Kæmpe sejt! 🔥

21 maj, 2022

Talenttræning


Så blev der afholdt endnu en Talenttræning, denne gang i Fredericia. Kun få klubber bakkede denne gang op om træningen, så det var fedt at nogle svenske sportsvenner vil køre den lange vej for at deltage.

Træningen bestod af super gode teknikker fra alle 3 dele i fighting og noget sparring på tværs af klubberne. 

Vi håber at se mange flere næste gang! :) 💪

16 maj, 2022

3.dan og champagne-bad!


Photo: Daniel Dalsgaard


Lørdag den 14. maj var en vigtig dag for Birgitte Dalsgaard fra Høng Ju-Jutsu

Klub. Hun skulle nemlig til graduering til 3. dan.

Dommerne kom fra det vestjyske og sydsjællandske og flere tilskuere kom

også langvejs fra. Det er nemlig en sjældenhed med gradueringer på dette

niveau. Faktisk er det første gang en kvinde går op til 3. dan i Ju-Jutsu. Én

anden kvinde har 3. dan indenfor sporten, en grad som hun har modtaget

som en æresgrad for sit virke som dommer og udøver i konkurrencer.

Alle var klar kl. 11 i den flotte røde kultursal, som prydet med de blå og gule

måtter er et fantastisk skue. Det er aldrig til at sige helt nøjagtigt, hvor lang tid

en graduering på dette niveau vil tage, dog at den mindst tager 1,5 time. Det

er nemlig sådan, at en udøver der ønsker at gå op til 3. dan (eller højere)

indenfor Ju-Jutsu selv skal lave sit program og derigennem vise ”sin Ju-

Jutsu”. Derfor vil der ofte være kombinationer og teknikvalg, som dommerne

måske ikke har set før, og det giver typisk anledning til spørgsmål og

uddybninger, der så kan forlænge gradueringen.

Photo: Daniel Dalsgaard


Birgitte havde bygget sit program op ud fra nogle forskellige områder, der har

gjort hende til dén hun er i dag. Hun startede til Ju-Jutsu i 1983, så altså snart

40 år siden. Hun har gennem sin kampsportskarriere også trænet Aikido og

Karate. I 2010 startede hun Høng Ju-Jutsu klub sammen med sin mand og

en håndfuld entusiastiske udøvere, og hun er fortsat instruktør i klubben.

Birgitte har også været dommer til mange nationale og internationale

stævner. Hun er i dag ”World B” dommer, hvilket betyder, at hun må dømme

til verdensmesterskaber. Hun har de senere år holdt en del

selvforsvarskurser for kvinder, hvor hun har fokuseret på at finde teknikker,

som er effektive men samtidigt relativt enkle at lære og som kan bruges mod

en angriber, der er fysisk overlegen – hvilket jo desværre ofte vil være

situationen for en kvinde, der har behov for at forsvare sig. Og endeligt har

Birgitte rundet 50 på dåbsattesten, så hendes fysik er jo ikke helt som én på

25 mere. Med til den del af historien hører også, at hun for 4-5 år siden

kæmpede mod brystkræft. I dag er hun rask, men såvel operation som kemo-

behandling har nogle konsekvenser for kroppen, som alene derfor ”ældes”

ca. 10 år ekstra.

Photo: Daniel Dalsgaard
    


Alt dette har ligget til grund for programmet, der indeholdt en del basis-

teknikker til slag og spark, bevægelser og håndledslåse, kast og endeligt

teknikker på gulv. Det var blevet til et spændende program, og derfor spurgte

dommerne også en del ind til tankerne bag og detaljerne i teknikkerne. Det 

blev derfor også en lang graduering, så der var gået 2,5 time, da Birgitte

havde afsluttet med at vise forsvar mod 4 (mandlige) angribere og kunne

modtage et ”Tillykke” fra dommerne – hvorefter træningsmakkerne snuppede

hende og smed hende under bruseren og tilføjede sprøjtende champagne!

Derefter kunne hun modtage sit nye bælte med tre streger som udtryk for, at

hun nu hører til en lille skare, der har opnået denne høje status. En træt og

lettet Birgitte siger: ”Da først jeg stod under bruseren forsvandt trætheden

som dug for solen. Det er så fedt endeligt at have nået dette mål! Det har

været en lang og udfordrende rejse, som startede for næsten 10 år siden”.

Hun mener dog, at trætheden og ømheden i hele kroppen nok skal indfinde

sig når hun kommer hjem og får sat sig ned.

Allerede om mindre end 10 dage går det løs igen, da Birgitte tager afsted til

senior-EM i Israel.