22 november, 2021

Ringen er sluttet

Det var en stor dag på mange fronter, da Ju-Jitsu Danmark fejrede 50 års jubilæet for Ju-Jutsu’ens indførsel i Danmark. Flere generationer af JJ folk var samlet, så både de ”gamle” kunne se den nye generation og de ”nye” kunne se, dem der startede det hele for 50 år siden.

 

Det hele startede med kærlighed

Det hele startede, da tyske Erich Emonds mødte en dansk pige. Erich tog Ju-Jutsuen med til Danmark, hvor Henrik Sandberg og Frank Fürst blev hans første elever. Det blev grundlaget for 50 års udvikling af ju-jutsu’en i Danmark.

 Erich Emonds holdt en tale til jubilæumsmiddagen, hvor han levende fortalte om de udfordringer og sjove oplevelser, der havde været i starten. Fx om vigtigheden af at kunne forsvare sig selv. Som Erich siger ”Det nytter altså ikke at lære selvforsvar, hvis man ikke kan improvisere.” Som tilskuer til Kent’s 5. dan graduering tidligere på jubilæumsdagen, kunne vi konstatere, at det har den nye generation taget med sig. Gradueringsdommerne spurgte under gradueringen ind til en konkret teknik, som Kent havde vist, da de ikke kunne se den på listen. ”ja, jeg improviserede lige” kom det fra Kent, som en selvfølgelighed. Så ringen må siges at være sluttet.


 Erich’s tale

Alle detaljerne

Du kan læse hele historien om Erich Emonds, Henrik Sandberg og Frank Fürst’s roller i Ju-Jutsu’ens første 50 år, i det specielle jubilæums magasin, der blev uddelt på dagen, eller du kan snart finde teksten på hjemmesiden. Der kan du også læse mere om Kents 5. dan gradering, hvor både Henrik Sandberg og Erich Emonds var bisiddere.

10. dan

Mange små nye ju-jitsu’kaer spørger deres trænere ”hvad er det højeste bælte man kan få og er der nogen der har det?” indtil nu har vi svaret, at det er 10. dan, men det har vi ikke nogen i Danmark der har. Nu kan vi med stolthed i stemmen sige, ”det er 10. dan og det har Henrik Sandberg, der var den første, der graduerede i Ju-Jutsu i Danmark”. Sandberg har haft en stor rolle i udviklingen af sporten gennem de sidste 50 år, og han er stadig med i klubben og til stævner. Han udviklede og introducerede desuden fighting systemet i internationalt regi og han har lagt grunden til det helt specielle sammenhold, der er mellem dommere fra hele verden.

Sandberg 10. dan.

Sandberg var selv overrasket over æresgraden eller måske snarere ”graderne”. Først var han indstillet af sin klub Greve Ju-Jutsu, for det kæmpe engagement han lægger i klubben. Men da klapsalverne havde lagt sig og de øvrige æresgrader var tildelt, tog formanden for stilartsudvalget igen ordet og tildelte Sandberg graden 10. dan. Det er ikke normalt at få to æresgrader, men det er heller ikke en normal situation og blandt deltagerne var der helt enighed om ”hvis der er nogen der fortjener 10. dan, så er det ham”.

 Med den højeste grad til den første graduerede, på 50 års jubilæet for Ju-jutsu’ens opstart i Danmark, der netop regnes fra den dag, Sandberg blev gradueret, så er ringen i den grad sluttet.  

 

Øvrige æresgrader

Til jubilæumsreceptionen uddelte stilartsudvalget yderligere to æresgrader.

 Claus Prien Tobiasen modtog 4. dan æresgrad for sin kæmpe indsats for sporten, både på klubniveau, nationalt niveau og i den grad også på internationalt niveau. 


                                        Claus 4. dan                         Frank 4. dan

 Frank Stjernholm modtog også 4. dans æresgrad for sin mangeårige indsats for sporten, ikke mindst for det store engagement han har lagt i undervisning både på klub, lokal og sektions niveau. 

 Efter stilartsudvalget havde uddelt æresgrader, tog formanden for DJU Martin Kirkhammer ordet og holdt tale. Som afslutning tildelte han vores formand for Ju-Jitsu Danmark, Lisbeth Hansen DJU’s æresnål for hendes 25 års dedikerede arbejde som formand. Han påpegede samtidig at der på de 50 år faktisk kun har været 5 forskellige formænd, hvilket vidner om en vedholdenhed i engagementet.


Lisbeth 25 år som formand og DJU’s æresnål.

Æresmedlemmer

Sidst men ikke mindst, blev der på jubilæumsdagen optaget tre mere i gruppen af æresmedlemmer i Ju-Jitsu Danmark. Camilla Prien, der gennem mange år har været, og stadig er, et stort aktiv for sporten, både som medlem af bestyrelsen, udøver og som aktiv på måtten både som kæmper og dommer.

 

Camilla – nyt æresmedlem

Ud over Camilla er Vibeke Haans og Karina Lauridsen nu også optaget som æresmedlemmer. Vibeke og Karina har en imponerende række medaljer, fra de største stævner ude i verden, der ikke er overgået af andre fra landsholdet siden.

 

  

                Karina – nyt æresmedlem                 Vibeke – nyt æresmedlem

 

 En helt særlig dag

Arrangørerne Anette Klitgård Fürst, Bente Sandberg Jeppesen, Susanne Hasselgren og Henrik Jensen havde lagt et stort arbejde i det vellykkede arrangement. De havde endda fået ”Hendes Majestæt Dronning Magrethe” til at kigge forbi og holde en yderst underholdende tale, hvad den indeholdt er dog forbeholdt alle de glade gæster, der deltog ved jubilæumsfesten for ”Hvad der sker i Valby, bliver i Valby”. 

 

                  ”HM Dronningen”                                     Arrangørerne -1

 

Dagen derpå

Her dagen derpå popper flere og flere opslag op på de sociale medier med glade JJ venner, der mødtes efter mange år til arrangementet i går. Det vidner om at det sammenhold vi har i vores JJ-familie er noget helt specielt!

 

Tak til alle, der var med til at gøre jubilæet helt specielt!

 /Informationsudvalget

  

/Fotos: Jens Erik Rasmussen, Lynge Foto og Informationsudvalget

 

 

 

Kent Hielscher - 5. dan i Ju-Jutsu


Den 20. november 2021, samme dag som vi markerede 50 år med 
Ju-Jutsu i Danmark, gik Kent Hielscher fra Frederiksberg Ju-JutsuKlub op til 5. dan. Og han bestod med en flot graduering, som viste alle tilskuerne ”Kent’s Ju-Jutsu - udviklet gennem de 38 år, som han har trænet Ju-Jutsu i kombination med i sit daglige virke som underviser på Politikskolen

 


Kent startede med at forklare grundprincipperne i sit program for tilskuerne inden selve gradueringen gik i gang. Overskriften på gradueringen var ”Frit forsvar”, hvor han havde valgt at fokusere på ”dynamik”, da man aldrig helt ved, hvad der kommer fra en angriber. Derfor må man være klar til at reagere og improvisere i situationen, hvilket vi også så eksempler på undervejs i gradueringen, hvor ikke planlagte teknikker blev brugt imod de ikke forudsagte angreb.

 

 Gradueringen var bygget sådan, at de fleste elementer (grundskole og teknikker) blev præsenteret med to samtidige uker (angribere), som angreb med ikke-aftalte angreb, hvor Kent så skulle finde vejen til et passende forsvar/teknik indenfor den teknikgruppe, som han var i gang med at vise. Tilskuerne så hurtigt gennemførte teknikker, som alle kunne se ville være effektive i en selvforsvarssituation. Nogle gange måtte dommerne bede om at se en teknik gennemført langsomt for at kunne se detaljerne i teknikken, og at den reelt var ganske effektiv.



Gradueringen sluttede traditionen tro med frit forsvar, hvor Kent skulle vise, at han kunne forsvare sig mod 4 samtidige angribere (som jo ikke var trætte). Det blev til 50+ angreb og en overbevisende demonstration af Kents selvforsvarskundskaber og overblik.



Ved dommerbordet sad Henrik Sandberg og hans første træner, Erich Emonds, med som bisiddere. De kunne så på nærmeste hold se, hvordan den sport de introducerede for 50 år siden havde udviklet sig – og dermed blev ringen sluttet ifm. markering af Ju-Jutsu jubilæet.

 

Kent Hielscher er i dag formand for Stilartsudvalget i Ju-Jutsu. Kent har over de sidste 3 år været med til at udvikle den seneste opdatering af vores pensum, og flere elementer af de nye tiltag blev også vist i gradueringen. Blandt andet bestod den viste Aikido-grundskole af hele det opdaterede pensums Aikido-teknikker - for alle bælter!

 

For at sætte Kents præstation i perspektiv, så kan det tilføjes, at han blot er den 3. ju-jutsuka, der har gradueret til 5. dan gennem de 50 år. De to øvrige er: Henrik Sandberg og Palle Lund Hansen.

 

Kent sluttede af med at give en opfordring til alle: Når han i en alder af 47 år kan gå op til en dan-graduering, så kan alle andre ude i klubberne også. Så lad det være den afsluttende opfordring til de højere graduerede ude i klubberne. Vi glæder os til at se jer til gradueringer i fremtiden selvom I måske ikke er 20 år mere.

 

John Dalsgaard

Stilartsudvalg Ju-Jutsu

01 november, 2021

VM I ABU DHABI

 Nu tager Landsholdet afsted til verdensmesterskaberne i Abu Dhabi.

Stående fra venstre: Claus (Coach), Joachim, Jeppe, Liva, Freja, Lucas, Jesper, Rebekka, Mikkel, Rebekka, Tonie (Holdleder)
Siddende fra venstre: Jakob, Jacob, Mikkel, Sandra

Der sendes en stor trup da både u18, u21 og Adult kæmper.

Det er ikke meget kamperfaring vores kæmpere har fået sig de sidste to år. Adult var afsted til deres første store stævne i juli måned, hvor de fik set deres hårde træning bære frugt. Her kæmpede flere sig langt, og både Liva Tanzer og Rebekka Dahl vandt en sølvmedalje med hjem.

Ungdomskæmperne fik efter endnu længere ventetid også mulighed for at komme afsted til EM for knap en måned siden – Her fik vi endda en ny ungdomseuropamester: Sandra Jensen.

Det er de eneste to stævner vores landshold har haft til at prøve deres kræfter af i konkurrence inden dette VM, og det bliver spændende at heppe med herhjemmefra. Derudover er dette VM også det sidste pointgivende stævne til World Games der afholdes næste sommer i Birmingham, Alabama.

Alle kæmper fighting.  

Onsdag – 3/11  
 Jacob LundU21, -69kg
 Sandra JensenU18, -70kg
Torsdag – 4/11  
 Jakob BergstedU21, -77kg
 Mikkel GudjonssonU18, -73kg
Fredag – 5/11  
 Jeppe TellundAdult, -62kg
 Lucas AndersenAdult, -77kg
 Joachim RasmussenAdult, -77kg
Lørdag – 6/11  
 Rebekka DahlAdult, -57kg
 Jesper KilbakAdult, -69kg
 Liva ChristiansenAdult, -70kg
 Freja PoulsenAdult, -70kg
 Mikkel KailowAdult, -85kg

Med som dommere er Camilla Tobiasen og Birgitte Dalsgaard

Følg med på begivenheden oprettet af Ju-Jitsu Danmark ”VM 2021”.

Der vil være live stream – Olympic TV – linket ligges op på facebook eventet snarest.

https://www.facebook.com/events/578272120078976/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22mechanism%22%3A%22search_results%22%2C%22surface%22%3A%22search%22%7D]%2C%22ref_notif_type%22%3Anull%7D