11 juni, 2023

Kåring af æresmedlem - Simon Bank

 Her er hvad formand, Lisbeth Hansen, havde at sige om kåringen af Ju-Jitsu Danmarks nye æresmedlem:

I år ønsker bestyrelsen at kåre et nyt æresmedlem. Et medlem som har dyrket Ju-Jitsu siden teenage årene og har gået hele vejen op gennem kyu-graderne og dan-graderne, og er i dag en af vores højest graduerede medlemmer. Han er særdeles aktiv både i sin daglige træning og deltager på stort set alle fællestræninger, sommerlejre og sociale aktiviteter i klub og sektion.

Han har i mange år haft diverse frivillige poster i både klubbestyrelse og i flere af Ju-Jitsu Danmarks udvalg og faktisk også bestyrelse. Han er gradueringsdommer – og stilartsinstruktør – og har i en lang årrække være primus motor og lejrleder for sommerlejren.

Simon Bank!

Simons hjerte brænder for Ju-Jitsu, og han bidrager på mange måder til udviklingen af vores sport og vores organisation ved altid at stille op til undervisning, dommergerninger, og deler gerne ud af sin viden og kompetancer i forbindelse med afholdelse af diverse arrangementer, udvikling af hjemmesider, indgå i arbejdsgrupper omkring særlige initiativer i DJU eller Ju-Jitsu Danmark.



Stort tak for indsatsen igennem så mange år Simon – og tillykke med æresnålen.






Årets frivillige 2023 - Martin Becker

 Her er hvad formand, Lisbeth Hansen, havde at sige om kåringen af årets frivillige:

Martin har et spritnyt 2. dan bælte, der kun er få uger gammelt – og stort tillykke med det Martin. Martin er en del af Stævne-/Dommerudvalget og er – og har længe været - en stor drivkraft bag Rollinge- og Nippon Cup’en igennem flere sæsoner. Også DM for Rollinger har Martin styret på allerbedste vis. Martin tager sig primært af de mindste kæmpere, og sørger for at alle børn går hjem med en rigtig god oplevelse rigere, og han går op i at få evalueret og løbende forbedret stævnerne. Han tager sig af alt det praktiske og det administrative omkring Cup’en, og har i denne sæson også taget sig af stævnerne i Jylland.

Martin har været med i Høng Ju-Jutsu siden klubben startede, og kom med en solid baggrund fra Karate, men var ‘solgt’ til Ju-Jutsu helt fra starten. Han valgte at starte fra bunden og har taget den traditionelle vej gennem bælte hierakiet fra gult til nu 2. dan. Martin har været aktiv i klubben i alle årene, som både medlem og træner for flere forskellige aldersgrupper. Martin træner nu også BJJ, og har været medvirkende til, at der nu også er BJJ hold i Høng Ju-Jutsu. Som klubleder står Martin også for de populære klublejre, som afholdes et par gange om året med overnatning for børnene og er dermed med til at skabe et stærkt fællesskab og en god klubånd.

Martins engagement i sporten spreder træningsglæde og udvikling for alle omkring ham, og han er et stort aktiv for både klubben, sporten og Ju-Jitsu Danmark.

Stort tillykke med den velfortjente titel.




Åretsklub 2023 - Ju-Jitsu Landsholdet!

 Her er hvad formand, Lisbeth Hansen, havde at sige om kåringen af årets klub:

Vi har I kåringen af ‘Årets Klub 2023’ valgt en lidt alternativ fortolkning af begrebet. Alternativ – fordi det ikke som sådan er en klub vi kårer, men måske nærmere en familie i Ju-Jitsu familien. Det er en del af vores danske Ju-Jitsu familie, der fuldt ud fortjener at blive hædret som en “helt særlig ”klub”, der gør et rigtig godt stykke arbejde for sine medlemmer, for vores sport og for vores organisation’, hvilket er hovedkriteriet for kåringen.

Nu har vi heldigvis Corona på lang afstand, og det var en svær tid for alle klubber, at holde liv i klubbens fællesskab. Det var det også for landsholdet, men de holdt tæt kontakt med hinanden og motiverede hinanden til indviduel træning i perioderne med total nedlukning. Da der blev givet grønt lys til at holdets senior elitekæmpere blev undtaget de gældende restriktioner i januar 2021, og fik lov til at træne sammen under visse betingelser, måtte kæmperne danne deres egen sociale bobbel på bekostning af at de så måtte udgå af andre sociale bobler med f.eks. familie, venner, skole og job. Deres sociale bobbel var altså landsholdet. Takket være deres fællesskab og deres individuelle vedholdende motivation og stabile træningsindsats har de klaret sig rigtig flot sportsligt efter genåbningen, og særligt bemærkelsesværdigt er, at vi til World Games i 2022 havde 4 kæmpere med, der kom hjem med 3 medaljer. Det er altså rigtig flot.

 Fastholdelse af ‘medlemmer’, fællesskab, træningsglæde, stærkt engagement, kvalificerede trænere, sportslig udvikling, frivillighed stærke ambassadører for vores sport og organisation- er altsammen noget der kendetegner landsholdet. Vi har et rigtig stærkt team af frivillige ledere og trænere for vores elite og talenter. Flere kæmpere og trænere har gennemgået eller er igang med DJUs træneruddannelse. Flere landsholdskæmpere underviser I egen klub og hjælper med coaching af klubbens kæmpere til stævner. De træner målrettet mange gange om ugen lokalt, og samles rundt omkring I landet til bruttotræninger mange gange om året. De stiller op når som helst og hvor som helst for at synliggøre og profilere vores sport. Der er altså mange grunde til at landsholdet fortjener skulderklappet som ‘Årets Klub 2023’.

Som jeg startede med at sige, så er landsholdet en familie I vores danske Ju-Jitsu familie og det er vigtigt at kæmperne på landsholdet og bruttoholdet har en relation til deres klub og det skal både kæmperne og klubberne arbejde på at sikre.

Tillykke til landsholdet med den nye titel!




08 juni, 2023

Udtaget hold til Ungdoms VM 2023


De fem unge mennesker der skal bruge sommeren på at træne op til VM er (fra venstre på billedet)
Mikkel Thomsen, Bramming Ju-Jutsu
Mikkel Gudjonsson, Herlev Ju-Jutsu
Gustav Henriksen, Ribe Ju-jutsu
Lærke Poulsen, Bramming Ju-jutsu
Sandra Jensen, Hillerød Ju-Jutsu

Stævnet finder sted i i kølvandet af VM for adults, i Kazakhstan, fra 22. - 26. august.

Det bliver en spændende sommer for mange Ju-Jitsu Danmark og vi glæder os til at følge med.

Mere info følger..