Kåring af Årets Klub 2026
‘Årets Klub’ blev kåret på årsmødet den 7. juni 2026, og i år gik hæderen til Høng Ju-Jutsu Klub. Høng Ju‑Jutsu Klub er en meget aktiv klub, der er til stede ved stort set alle aktiviteter, og de er klar til at tage ansvar, når fællesskabet har brug for det.
Klubben har i denne sæson deltaget i samtlige Nippon Cup stævner både øst og vest. Deres aktive stævne deltagelse har givet bonus, og klubben blev i år vinder af National Cup tæt efterfulgt af Ribe Ju-Jutsu. Det siger noget om klubbens niveau og ambitioner.
Med kort varsel påtog klubbens sig værtskabet for DM 2026, og det var et flot og vel gennemført stævne. Det viser klubbens organisatoriske styrke, handlekraft og viljen til at løfte store opgaver for sporten.
Klubben har sidste år og for nylig gennemført et ‘24 timers rul’ event, hvor der samtidig blev samlet ind til et godt formål. Super godt initiativ, der udover det gode formål også skaber træningsglæde og fællesskab.
I forbindelse med kvindernes kampdag var klubbens piger til kamptræning i Hillerød, og i løbet af året har klubben undervist 7.–9. klasser på Høng Skole.
En aktiv og energisk klub, der inspirerer og er en god ambassadør for vores dejlige sport. Stort tillykke til Høng Ju-Jutsu Klub med titlen. Udover den flotte titel følger der også en penge præmie med som klubben kan bruge på noget de alle får glæde af.
Kåring af Årets Frivillige 2026
Thomas Bach, Holbæk Budo Skole blev kåret som ‘Årets Frivillige 2026’ på Årsmødet den 7. juni 2026.
Thomas er en af hverdagens helte.
Han er altid den første der tilbyder hjælp, om det er kørsel til og fra træning, eller et medlem der har brug for hjælp til hospitalsaftaler, eller plakater der skal printes – så er Thomas klar til at hjælpe og løfte.
Thomas står altid klar til at træde til, hvis der pludselig mangler træner eller hjælpetræner til et af holdene, og han hjælper gerne med at planlægge fællestræninger. Ved fælles arrangementer begynder Thomas at rydde op, før andre får tanken, og han får mange praktiske ting til at ske og glide.
For Ju-Jitsu som sådan har han de seneste par år dygtiggjort sig ved at gennemføre hele trænerhuset og desuden gennemført og bestået gradueringsdommeruddannelsen for Jiu-Jitsu.
Stort tilykke til Thomas med den meget velfortjente titel som "Årets Frivillige"!