29 juli, 2025

Danmark er klar til World Games i Ju-Jitsu!

 


Danmark stiller med rekordstort hold til The World Games i Ju-Jitsu!

Med mindre end én måned til The World Games i Chengdu, Kina, har det danske landshold fået en fantastisk opgradering: Jesper Kilbak, som indtil for nylig stod som reserve og pt. Ligger nr. 2 på verdensranglisten, har nu fået sin billet til Kina!

Det betyder, at Ju-Jitsu Danmark har kvalificeret hele 5 kæmpere til World Games!

holdet består nu af: 

        • Liva Tanzer, -63kg, kampddag 11/8
        • Jeppe Tellund,  -62kg, kampdag 10/8
        • Rebekka Dahl, -57kg, kampdag 11/8
        • Jesper Kilbak, -69kg, kampdag 10/8
        • Lucas Andersen, -77kg, kampdag 10/8



Holdet følges af landstræner Adam Mustafa, sportschef Claus Tobiasen samt fysioterapeut Christa Guldhammer.


Dermed er det danske hold også bedst repræsenteret ved Ju-Jitsu. En kæmpe præstation, som hele dansk Ju-Jitsu kan være stolte af!


Nu tæller vi dagene ned og glæder os til at følge vores atleter d. 10. og 11. august 🔥

Derudover kan Danmark også være stolt af, a
t vores dommer Birgitte Dalsgaard er udtaget som dommer til dette stævne.

Al sport kan ses på via dette link: Watch The World Games Live & On Demand, Free Streaming

(herunder fra ventre og ned, billeder af; Liva, Jeppe, Rebekka, Jesper og Lucas)

    

10 juli, 2025

Danske ju-jitsu-kæmpere vil forsvare og hente mere metal ved World Games


 


Når ”The World Games” afvikles fra den 7. august til 17. august i Chengdu, Kina bliver det med en god blanding af erfarne og nye danske deltagere i ju-jitsu. Fire kæmpere, der alle har grund til at tro, at der skal medaljer med hjem i bagagen. Fire kæmpere der til dagligt repræsenterer klubber fra Ribe, Hillerød og Frederiksberg.

 

Ved seneste World Games i USA for tre år siden blev det til tre danske medaljer ved ju-jitsu konkurrencerne. Alle medaljevinderne fra dengang er med igen, når en ambitiøs trup på fire danske kæmpere først i august jagter mere metal ved World Games i Chendu, Kina.

Det er flere års hårdt arbejde og forberedelse der skal kulminere, når Lucas Andersen, Liva Tanzer og Rebekka Dahl skal forsvare deres medaljer og Jeppe Tellund skal have debut ved World Games.

·         Jeg er i gruppe med to der siden sidst har vundet VM, det er toppen af poppen, der er samlet til World Games. Det er ingen lette indledende kampe, det er lige på med store kampe, hvor alt er på spil. Det bliver ikke større end det her, for mange er det følelsen af at karrieren skal peake lige her, fortæller Rebekka Dahl, der vandt guld ved World Games i 2017 og bronze ved legene for tre år siden.

Lucas Andersen vandt sølv for tre år siden, mens Liva Tanzer vandt bronze. Med andre ord er det en god kombination af både erfarne medaljetagere og en helt ny mand i World Games-regi, Jeppe Tellund, der skal repræsentere Danmark ved World Games i Kina.

For ju-jitsu, der ikke er på OL-programmet, er World Games det største man kan opnå at deltage i. Ved sidste års OL i Paris arbejdede Rebekka Dahl som frivillig, hvilket gav hende en forståelse af, hvor meget de to begivenheder har tilfælles.

·         Følelsen af at være en del af en gigantisk begivenhed, hvor det hele ikke handler om dig. Det er på en og samme tid en kæmpe oplevelse men også noget vi prøver at tage afslappet. For vi er der selvfølgelig for at præstere, hvilket vores erfaring gerne skulle hjælpe os med at kunne, forklarer Rebekka Dahl.

Der er mulighed for yderligere dansk deltagelse i Chengdu. Joachim Rasmussen og Jesper Kilbak er reserver og kan således blive en del af den danske trup, hvis der kommer afbud til deres vægtklasser.

Medaljer indenfor rækkevidde

De danske kæmpere har alle medaljechancer i deres respektive kategorier. Det viser deres aktuelle placeringer på verdensranglisten.

Navn

vægtklasse

Verdensrangliste

Hjemklub

Jeppe Tellund

62

4

Ribe Jujutsu klub

Rebekka Dahl

57

2

Hillerød Jujutsu klub/ Den edel gouda (Holland)

Liva Tanzer

63

1

Frederiksberg Jujutsu klub

Lucas Andersen

77

2

Hillerød Jujutsu klub

 

World Games – rugekassen for kommende olympiske discipliner

Ved legene i Chengdu, Kina dystes der i 34 sportsgrene i 60 forskellige discipliner om 256 sæt medaljer. For mange sportsgrene handler det udover ædelt metal også om at vise sig frem, da det er IOC der står bag begivenheden. Her har man et særligt fokus på World Games, hvor man gerne vil teste nye sportsgrene af, der måske kunne have en fremtid ved det ”rigtige” OL.

09 juli, 2025

Tre generationer på sommerlejr

 Det er ikke for sjovt vi kalder os for en stor familie – og i år havde vi et helt særligt eksempel på det på vores årlige sommerlejr!

Det er ikke unormalt, at én forælder er med på lejr, men det hører til sjældenhederne, at vi ser hele tre generationer samlet. Det gjorde vi i år.

Ronald Vestergaard, som mange kender, er nemlig taget på lejr sammen med sin datter Louise og hendes to børn, Oliver og Ella – en vaskeægte familieindsats! 

Louise begyndte selv i klubben i 1993, men hendes sommerlejre går endnu længere tilbage – helt til 1989-1990. Hun har tidligere været aktiv inden for fighting og har også deltaget i flere trænerkurser. En skade satte dog en stopper for hendes aktive karriere, men hun planlægger at hjælpe med børnetræningen i Allerød i den kommende sæson.

Både Oliver og Ella følger i familiens fodspor. Oliver startede sidste år og Ella begyndte lige op til sommerlejren.

Til de få af jer som ikke kender til Ronald og hans lange karriere inden for sporten, er nogle highlights at han er 1. dan i Judo6. dan i Ju-jitsu, og har mere end 60 års erfaring i bagagen. Han har i mange år undervist personale og bosteder i konflikthåndtering og magtanvendelse – og bor og træner til daglig i Holbæk. I over 20 år har han desuden været en fast del af undervisningen i Såby Jiu-Jitsu.

15 juni, 2025

Tildeling af DJU's Ærestegn!

 


På årsmødet i år havde DJU formand Martin Kirkhammer også den ære at tildele Claus Tobiasen DJU's Ærestegn! Claus modtager denne fornemme anerkendelse som en hyldest for sit livslange og enestående engagement i Ju-Jutsu – en passion og indsats, der strækker sig over mere end 40 år. 

Claus grundlagde Ribe Ju-Jutsu Klub i 1984, og i 2024 kunne klubben fejre sit 40-års jubilæum. Han har fra begyndelsen stået i spidsen som cheftræner og været en drivende kraft i både klubbens og dansk Ju-Jutsus udvikling. Claus har aldrig stillet sig tilfreds med status quo – han har altid kigget fremad og ud over landets grænser. Derfor har han gennem en årrække også haft rollen som sportschef for Ju-Jitsu Danmark, hvor hans indsats har været medvirkende til en imponerende medaljehøst ved EM, VM og World Games, i en tid hvor konkurrencen kun er blevet hårdere.

Derudover er Claus 4. dan i Ju-Jutsu, gradueringsdommer i alle grader, og JJIF-dommer på nationalt A-niveau. Han har siddet i stilartsudvalget siden 1990’erne, hvor han har været en central figur i udviklingen af pensum og en inspirator for utallige ju-jutsukaer, både som underviser og som forbillede.

Claus er ikke blot en dygtig træner og organisator – han har også selv kæmpet på allerhøjeste niveau. Gennem mange år var han en markant profil på landsholdet med både nationale og internationale medaljer. Og som et bevis på hans vedvarende engagement og kærlighed til sporten, stillede han i 2022 op ved VM i Master-kategorien – og vandt en flot sølvmedalje.

Hans virke stopper ikke ved landets grænser. Claus har arbejdet utrætteligt for at styrke samarbejdet med andre nationer – blandt andet gennem træningssamlinger med både tyske og svenske klubber, og som landstræner for Taiwan op til World Games i 2009. Her rejste han til Taiwan og arbejdede i tre måneder – en indsats, der var med til at sikre landet medaljer ved legene.

Claus’ internationale netværk og hans evne til at dele ud af sin viden gør ham til en enestående ambassadør – ikke bare for sin klub og stilart, men for hele Ju-Jitsu Danmark og DJU som helhed.

Det er derfor med stor respekt og dybfølt taknemmelighed, at DJU i år tildeler Claus Tobiasen DJU's Ærestegn – som et synligt bevis på en uvurderlig indsats gennem fire årtier.



Kåring af Årets Klub 2025


På årsmødet d. 14/6 2025 blev der traditionen tro kåret "Årets Klub". I år gik prisen til Holbæk Budo Skole. I 2015 blev de også kåret, men efterfølgende ramte de ind i nogle hårde tider, med kommunen og deres økonomi, men nu er e kommet stærkt ud på den anden side! De er altid gode til at lægge hus til diverse arrangementer og fællestræninger,  træder til som gæste instruktører i andre klubber og tager i mod gradueringsaspiranter fra andre klubber som har brug for mere træning. Derudover har de altid gode træninger og et stærkt socialt miljø som de også flittigt deler på deres sociale medier! Stort tillykke til Holbæk Budo Skole, udover den flotte titlen følger der også en penge præmie med som klubben kan bruge på noget de alle får glæde af.







Kåring af Årets Frivillige 2025



På årsmødet 14/6-2025 blev der kåret "Årets Frivillige". I år gik title, til hendes store overraskelse, til vores formand Lisbeth Hansen. Udover Lisbeth selvfølgelig igennem flere år har gjort et kæmpe stykke arbejde som formand har hun særligt i år lagt en stor indsats. I år har hun brugt mange timer på strategiarbejdet hos DJU. Sat et stort præg på sporene og sørget for at det var til Ju-Jitsu Danmarks bedste interesse. Derudover har hun flittigt deltaget til klub jubilæer og fælles træninger og vist sit ansigt på på og udenfor måtten.  Flere i bestyrelsen har i år været udfordret og her har Lisbeth trådt frem af påtaget sig ekstra opgaver og støtte. Stort tilykke til Lisbeth og den meget velfortjente titel, som "Årets Frivillige"!




22 maj, 2025

 ‘Årets Klub 2025’ i Ju-Jitsu Danmark


Prisen ’Årets Klub’ er en hæder til en helt særlig klub, der gør et rigtig godt stykke arbejde for sine medlemmer, for vores sport og for vores organisation.


Indstilling af Årets Klub

Kandidater til Årets Klub 2025 i Ju-Jitsu Danmark (JJDK) indstilles af JJ-klubberne i DJU.

Indstillingen, der skal fylde max. én side og indeholde en begrundelse for indstillingen, - gerne med ek-sempler og referencer, skal sendes til DJUs sekretariat (dju@dju.dk) senest lørdag den 31. maj 2025.

Ju-Jitsu Danmarks bestyrelse kårer den endelige vinder på Årsmødet.


Præmie

Udover æren modtager 'Årets Klub' kr. 4000, som skal bruges på initiativ(er), der også kommer foreningens frivillige til gode. Det er en forudsætning, at klubben melder tilbage, hvad pengene blev brugt til med tekst og billeder til JJDKs hjemmeside og facebook. 


Kriterier

For at komme i betragtning til prisen forventes det, at foreningen i sit arbejde understøtter Ju-Jitsu Danmarks, DJUs og DIFs mål.


Fokusområder i indstillingen kunne være:

  • Fremgang i antal licensierede medlemmer - Rekruttering / fastholdelse (voksne, unge, kvinder, særlige målgrupper)

  • Fleksible tilbud, der tiltrækker især voksne og teenagere

  • Sportslig udvikling (træningsglæde - antal graduerede, talentudvikling)

  • Skolesamarbejde

  • Lokalt samarbejde

  • Styrker Fællesskab / Netværk / Samarbejde med andre JJ-klubber i DJU

  • Kvalificerede trænere (uddannelse i DJUs Uddannelseshus gode forbilleder for medlemmerne)

  • Aktive og engagerede dan-bærere

  • Frivillighed (forøgelse af antal frivillige fokus på at anerkende og takke klubbens frivillige)

  • Forældreinvolvering (aktivt samarbejde med forældre)

  • Synliggørelse af klubben, sporten og organisationen (JJDK / DJU / DIF / JJIF) 

  • Stærke ambassadører for Ju-Jitsu i JJDK/DJU (internt i DJU men også udenfor)

  • Stærkt engagement i JJDK/DJU (deltagelse i aktiviteter, værtsrolle, antal tillidsposter og roller i JJDK/DIF)

  • Det gode initiativ!





Dansk Judo og Ju-Jitsu Union Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 29 20 dju@dju.dk www.dju.dk CVR 53017312

Årets Frivillige 2025’ i Ju-Jitsu Danmark


Med prisen ’Årets Frivillige’ ønsker Ju-Jitsu Danmark at hædre en helt særlig frivillig, der ved en ulønnet indsats gør en forskel, og samtidigt er det en hyldest til de mange frivillige, der er fundamentet for vores sport og vores organisation.


Indstilling af ’Årets Frivillige 2025’

Kandidater til ’Årets Frivillige 2025’ i Ju-Jitsu Danmark (JJDK) indstilles af licensierede JJ-medlemmer af DJU eller af DJU-klubbers ledelser.

Indstillingen, der skal fylde max. én side og indeholde en begrundelse for indstillingen, - gerne med eksempler og referencer, skal fremsendes til DJUs sekretariat (dju@dju.dk) senest lørdag 31. maj 2025.

Ju-Jitsu Danmarks bestyrelse kårer ’Årets Frivillige 2025’ på Årsmødet.


Kriterier

For at komme i betragtning til prisen forventes det, at personen er en stærk ambassadør for sporten og organisationen og dermed understøtter Ju-Jitsu Danmarks, DJUs og DIFs mål.


Fokusområder i indstillingen kunne være, at denne person: 

  • gør en forskel!

  • med en ulønnet indsats har haft en ekstra stor betydning for klubben og sporten.

  • har gjort noget bemærkelsesværdigt for sporten.

  • tager stort ansvar for en klub eller en særlig gruppe i en klub eller i Ju-Jitsu Danmark.

  • er en ildsjæl, der brænder igennem, favner bredt og inkluderer.

  • påtager sig ledelsesmæssigt ansvar (træner, klubleder, udvalgsmedlem i JJDK, gradueringsdommer, JJIF-dommer, stævneleder, osv.)

  • medvirker til:

    • øget engagement og virkelyst hos andre (medlemmer, forældre, mm)

    • iværksættelse af nyskabende aktiviteter

    • at fremme samarbejdet/netværket mellem klubber og/eller stilarter

    • øget synliggørelse af sporten og organisationen (JJDK / DJU / DIF / JJIF)



Dansk Judo og Ju-Jitsu Union Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 29 20 dju@dju.dk www.dju.dk CVR 53017312


30 januar, 2025

Udtagelse til World Games 2025!

 

Det er officielt!
Jeppe Tellund, Liva Tanzer, Lucas Andersen og Rebekka Dahl har kvalificeret sig til World Games 2025 i Chengdu, Kina. Dette er én af de største scener inden for ju-jitsu, og vi er enormt stolte af deres præstationer!
Derudover har Joachim Rasmussen og Jesper Kilbak sikret sig pladser som officielle reserver – endnu et bevis på, hvor stærkt dansk ju-jitsu står lige nu.
Hvem og hvornår?
• 10. august 2025: Jeppe (-62 kg) og Lucas (-77 kg)
• 11. august 2025: Liva (-63 kg) og Rebekka (-57 kg)
Dansk ju-jitsu har gennem de seneste år markeret sig stærkt i toppen af verdenseliten, og denne kvalifikation er et resultat af dedikation, talent og holdånd.
Forberedelserne frem mod august er i gang og vi glæder os til at følge dem tæt på vejen mod World Games i Kina!



23 december, 2024

Fejring af Årets Klub og en hyldest til holdleder, Tonie

 I 2023 blev landsholdet kåret som “Årets Klub” – en pris, der i den grad afspejler det hårde arbejde, fællesskabet og dedikationen på holdet. Grundet et travlt program blev fejringen dog først markeret for halvanden uges tid siden, hvor holdet samledes til en hyggelig og festlig julefrokost.


Denne særlige aften blev også brugt til at sige et kæmpestort tak til Tonie, der efter hele 10 år som holdleder har valgt at træde tilbage. Tonie har haft en enorm betydning for landsholdet og har været en uvurderlig støtte for utallige kæmpere gennem årene.

Hun har altid været den faste klippe – både på og uden for banen – og hendes store engagement, omsorg og evne til at skabe sammenhold har sat et dybt præg på holdets succes og fællesskab.
Landstræner Adam holdt en smuk og rørende tale på holdets vegne, mens Tonie modtog en særlig gave fra hele landsholdet. Aftenen bød også på varme anekdoter og minder, der alle vidnede om Tonies dedikation og hendes store hjerte for holdet.

Et stort TAK skal der lyde til Tonie for alt det, hun har gjort for landsholdet (mm.). Tonie, din indsats og dit aftryk vil altid være en del af vores historie.
Samtidig glæder vi os til en spændende fremtid for landsholdet og til at bygge videre på det stærke fundament, som Tonie og resten af holdet har været med til at skabe.

Tak for dig, Tonie, og tak til hele landsholdet for en fantastisk fejring af et succesfuldt år!