23 maj, 2023

‘Årets Frivillige 2023’ i Ju-Jitsu Danmark

Med prisen ’Årets Frivillige’ ønsker Ju-Jitsu Danmark at hædre en helt særlig frivillig, der ved en ulønnet indsats gør en forskel, og samtidigt er det en hyldest til de mange frivillige, der er fundamentet for vores sport og vores organisation.



Indstilling af ’Årets Frivillige 2023’

Kandidater til ’Årets Frivillige 2023’ i Ju-Jitsu Danmark (JJDK) indstilles af licensierede JJ-medlemmer af DJU eller af DJU-klubbers ledelser.

Indstillingen, der skal fylde max. én side og indeholde en begrundelse for indstillingen, - gerne med eksempler og referencer, skal fremsendes til DJUs sekretariat (dju@dju.dk) senest lørdag 3. juni 2023.

Ju-Jitsu Danmarks bestyrelse kårer ’Årets Frivillige 2023’ på Årsmødet.


Kriterier

For at komme i betragtning til prisen forventes det, at personen er en stærk ambassadør for sporten og organisationen og dermed understøtter Ju-Jitsu Danmarks, DJUs og DIFs værdier og mål.


Fokusområder i indstillingen kunne være, at denne person: 

  • gør en forskel!
  • med en ulønnet indsats har haft en ekstra stor betydning for klubben og sporten.
  • har gjort noget bemærkelsesværdigt for sporten.
  • tager stort ansvar for en klub eller en særlig gruppe i en klub eller i Ju-Jitsu Danmark.
  • er en ildsjæl, der brænder igennem, favner bredt og inkluderer.
  • påtager sig ledelsesmæssigt ansvar (træner, klubleder, udvalgsmedlem i JJDK, gradueringsdommer, JJIF-dommer, stævneleder, osv.)
  • medvirker til:
    • øget engagement og virkelyst hos andre (medlemmer, forældre, mm)
    • iværksættelse af nyskabende aktiviteter
    • at fremme samarbejdet/netværket mellem klubber og/eller stilarter
    • øget synliggørelse af sporten og organisationen (JJDK / DJU / DIF / JJIF)