Som han beskriver det, har han lige besteget Mount Everest uden at få tilført ekstra ilt. Han graduerede nemlig til første Dan i sidste uge og fik dermed sit sorte bælte. Han er et tydeligt bevis på, at det aldrig er for sent at gå efter sin drøm - selv når man først starter sent i livet til en ny sport.
Clement startede til ju-jutsu som 46 årig og havde aldrig troet, at han skulle stå her i dag med et sort bælte. Clement, der tidligere har arbejdet som landmand, arbejder nu som sikkerhedsvagt i Esbjerg City. Dette har han gjort gennem de sidste 27 år.
Det var arbejdet som sikkerhedsvagt, der førte til Clements bekendtskab med Ju-Jutsu, fortæller han.
Forinden havde han i sine unge år spillet fodbold, men det var bodybuilding, der blev Clements lidenskab i mange år. Det blev nærmest som en besættelse, fortæller han. Han dyrker ikke bodybuilding længere, men styrketræner stadig ved siden af sin Ju-Jutsu træning.
Det, der førte til Clements bekendtskab med Ju-Jutsu, var, at han kunne mærke, han med alderen ikke længere var så stærk, som i sine unge dage. Han følte, at han havde brug for at lære nogle teknikker, som kunne hjælpe ham i sit arbejde.
Først forsøgte han sig med Aikido, men det fangede ikke rigtig Clement.
Hans kollega gik til Ju-Jutsu i Esbjerg Ju-Jutsu Klub og det medførte, at Clement prøvede sporten af. Det passede med, at han kunne træne lige efter arbejde, inden han kørte hjem til Bramming, hvor han havde og stadig har bopæl. I starten var det med fokus på at lære teknikker, som var anvendelige i sit arbejde som sikkerhedsvagt, men hurtigt lærte han, at sporten kunne meget mere end det. Der var et kammeratskab og et socialt fællesskab også.
Clement fortæller, at han i starten fik at vide, at han skulle være stolt, hvis han kunne graduere til grønt bælte. Clement smiler og siger: Der var noget i mig, der sagde, at det skulle de ikke bestemme. Så blev jeg jo stædig og tænkte, at jeg skal vise dem noget andet”
Derfor begyndte Clement træne op til at graduere og fik fokus på hele sporten og ikke kun teknikker, som var anvendelige i sit arbejde. I takt med at han trænede mere målrettet og hyppigt, erfarede han også, at det ikke kun var at få en fysisk god form og blive dygtig til sporten, der var vigtigt. Han fik det også psykisk bedre. Han fik ro på sine tanker, når han trænede i dojoen.
Efter nogle år begyndte Clement at træne i Bramming Ju-Jutsu Klub, da begge hans børn var begyndt til Ju-Jutsu i Bramming. Det faldt ham derfor helt naturligt at skifte klub. I Bramming fandt han hurtigt en god makker i Johnni, som også var hans gradueringsmakker til den nyligt veloverstået graduering til første dan. Clement fortæller, at han ikke havde klaret gradueringen uden sin faste makker, som har støttet ham igennem de sidste tre bælter. “Han er simpelthen suveræn." fortæller Clement alvorligt. “ Hvis det ikke var for hans tålmodighed, havde jeg ikke stået med mit sorte bælte i dag. Johnni er bestemt ikke pylret og han kan godt klare nogle slag. Jeg kan gå lidt hårdere til ham end nogle af de andre” siger han med et smil. “Vi er et godt team”.
Sammen med Johnni kan han godt lide at “nørde” lidt ned i teknikkerne. Forsøge dem på forskellige måder og derfor lære at forstå hvorfor teknikken skal laves på den måde den skal. Han supplerer: "Det er jo også den måde man bliver dygtigere til sporten”.
Da Clement blev spurgt til hvornår han begyndte at træne op til første Dan, svarer han, at han begyndte at træne intensivt op til sort bælte for 8 måneder siden. Han fortæller, at der i de 8 måneder har været ting, han har skulle arbejde ekstra intensivt med. Han har altid haft håndelag for låseteknikker, men trindrejningerne har krævet ekstra træning. "Aikido er jo nærmest som en dans og jeg har aldrig været god til at danse” siger Clement med et smil. Hans alder og vægt har til tider også været en udfordring. Han føler dog, at han til sidst kom i mål med de ting han har skulle arbejde med.
Da jeg fanger han efter gradueringen og spørger til hvordan han har det, svarer han med jysk beskedenhed, at han føler sig lidt brugt, men at han er glad og lettet over at det er overstået. Han er tilfreds med sin graduering.
Han ser nu frem til, at kroppen skal restituere og komme sig igen. Han har dog ikke planer om at restituere i længere tid. Han regner med at være nede i Dojoen igen om 1-2 uger og supplerer: “Det er jo en livsstil og jeg elsker at være sammen med de mennesker, der er hernede”.
Stort tillykke til Clement Sørensen, 58 år.
