02 oktober, 2022

FANTASTISKE PRÆSTATIONER TIL GRAND PRIX STÆVNET GERMAN OPEN I WEEKENDEN!

 

Både Mikkel Kailow og Liva Tanzer vandt guld!

Derudover vandt Lucas Andersen sølv og både Joachim Rasmussen og Jeppe Tellund kæmpede sig til nogle flotte bronzemedaljer.

landsholdstræner Adam, Joachim, Mikkel og Lucas

Liva på podiet i -70

 

Lucas og Joachim på podiet i gruppen -77kg

 

Sideløbende kørte også German Open Regional som er for aldersgrupperne under 18, hvor u21 for denne gang måtte stille op i adult.



De andre kæmpere gjorde det også rigtig godt >>lyder det fra sportchef Claus Tobiasen<< Mange af U21 kæmperne havde det svært i senior rækken. Alle fik dog tiltrængt kamp erfaring og læring med hjem 😀



Grand Prix er slut, men regional fortsætter og I morgen kæmper Emil Aakjær i U14. Held og lykke.

 

15 september, 2022

Hvordan er det at deltage i talentsamlingerne?

 


Emil Aakjær Rasmussen, Ribe Ju-Jutsu.

 

Jeg har været med til talentsamlingerne siden jeg var 12 år - både når de har været holdt i Øst & Vest.

 

Jeg synes talentsamlingerne er en god mulighed for at dygtiggøre mig inden for Ju-Jutsu, ligesom det også er en god mulighed for at møde og lære kæmpere fra andre Ju-Jutsu klubber at kende.

 

Emil Jensen (træner) er altid velforberedt og laver et meget varieret program, hvor vi træner Karate (del 1), Judo (del 2) og Ne-waza (del 3).

Talentsamlingerne giver mig en mulighed for at forbedre mine teknikker og mine kampevner.

 

I løbet af dagen er der indlagt pauser hvor man har mulighed for at spise og hygge sig.

Til frokost serveres der sandwich og om eftermiddagen er der frugt.

 

Jeg vil gerne opfordre alle til at deltage i talentsamlingerne!!


--

Næste talentsamling er d. 24. september og du kan stadig nå at tilmelde dig! 



16 juli, 2022

Pressemeddelelse fra Ju-Jitsu Danmark, World Games 2022

 Medaljeregn over dansk Ju-Jitsu ved World Games i USA



Natten til lørdag blev det til hele tre danske medaljer, da første del af Ju-Jitsu konkurrencerne blev afviklet. Lucas Andersen fra Hillerød vandt sølv, Rebekka Dahl fra samme klub vandt bronze, mens Liva Tanzer også fik en flot bronzemedalje.


For bare en uge siden gik Lucas Andersen rundt hjemme i Danmark uden de store drømme om World Games. Legene, der for en lang række mindre sportsgrene er det ypperste man kan opnå. Det ændrede et afbud dog lynhurtigt på, da det skabte plads til Hillerød-kæmperen i -77 kilo-klassen.


Hvis danskeren var nervøs over pludselig at træde op på den helt store scene, så skjulte han det godt. Med en uimponeret tilgang fyldt med attitude kæmpede Lucas Andersen sig forbi den indledende pulje og besejrede i semifinalen flot en stærk mexicaner. I finalen måtte danskeren se sig slået af tyske Simon Attenberger, men der var alligevel stor tilfredshed hos danskeren efter nattens indsats.


Lucas Andersen rangerer som nummer 8 i verden i sin vægtklasse. Det var første gang kæmperen fra Hillerød deltog ved World Games, der også betragtes for OL for de mindre sportsgrene.


Dobbelt op på bronze


Liva Tanzer måtte for fem år siden rejse fra World Games i Polen uden metal at tjekke ind i lufthavnen. Det blev der ændret på, da danskeren stillede til start i USA i kategorien -70 kilo. Efter flot at kæmpe sig videre fra den indledende pulje måtte Tanzer se sig slået efter en tæt semifinale mod en franskmand. Kort efter rejste blev det dog til den bedst tænkelige oprejsning, da hollænderen Aafke Van Leeuwen blev besejret og bronzemedaljen sikret.


For fem år siden stod Rebekka Dahl som en af to danske guldvindere, da der blev afviklet World Games i Polen. Fem år senere er et krævende kandidatstudie og flere andre forpligtelser udenfor sporten kommet til, men Rebekka Dahls ambitionsniveau er stadig tårnhøjt.


Hillerød-kæmperen understregede, hvorfor hun i en lang årrække har været en del af den absolutte verdenselite ved at sikre sig Danmarks tredje medalje på en historisk aften i Birmingham, USA. I vægtklassen -57 kilo besejrede Dahl hollænderen Genevieve Bogers i en tæt dyst.


Mere metal?


Muligheden for mere metal til Danmark i Ju-Jitsu eksisterer fortsat. Natten til søndag er det en anden dansk debutant, Jesper Kilbak, kæmpe for mere metal. Herlev-kæmperen skal forsøge at udnytte det Wild Card han er med på til en medalje i vægtklassen -69 kilo.



Under World Games kan de danske deltagere kontakte via:


Ju-jitsu Danmark: Claus Tobiasen, 51614301



For mere information eller billeder i høj opløsning, kontakt venligst:

Per Colstrup Vinkel, Ju-Jitsu Danmark, persmac@hotmail.com, 28 41 28 89


Fakta om de danske atleter:


Fakta om Rebekka Ziska Dahl

  • Fødselsår: 20-08-1996 (25 år)

  • Vægtklasse: -57 kg

  • Har trænet ju-jitsu i 17 år

  • Træner i Hillerød

  • Læser idræt på København Universitet

  • Rebekka er halv færing og har 3 søskende, Bjørn, Theresa og Kristina

Resultater af Rebekka Ziska Dahl


2022

- Paris open, 23/4

- EM 27/5


2021

- Sølv EM

- Sølv VM


2020

- corona lockdown


2019

- Sølv paris open

- 5e EM

- Sølv Balkan open

- Sølv VM


-55 bliver til -57


2018

- Bronze Paris open

- Søvl Balkan open

- Bronze VM


2017

- Bronze ved EM

- Guld ved Paris Open

- Guld ved Hamborg Open
- Danmarksmester

- World games vinder

- Guld German open

- Bronze VM


2016

- Guld ved VM U21

- Bronze ved adult VM

- Sølv ved German Open

- Guld ved Danish Open

- Balkan Open guld


2015

- Senior VM bronze

- U21 VM bronze

- Guld ved German Open u21

- Balkan Open guld

- Danmarksmester


2014

- German Open guld

- Balkan Open guld

- African Open guld

2013

- Guld ved U18 VM

- Danmarksmester

- Balkan Open guld

- German Open bronze



Fakta om Liva Tanzer

  • Fødselsår: 02-11-98 (23 år)

  • Vægtklasse: -70 kg

  • Har trænet ju-jitsu i 14 år

  • Træner på Frederiksberg og Amager

  • Læser idræt på København Universitet

Resultater af Liva Tanzer

2022

Bronze ved EM

Bronze ved Paris Open


2021

Sølv ved EM

Bronze ved VM



2020

- Corona lockdown


2019

5. plads ved VM

5. plads ved EM

Bronze ved German Open

Bronze ved Paris Open

Bronze ved Balkan Open


2018

Verdensmester U21

5. plads Paris Open



2017

Europamester U21

Deltagelse ved World Games


2016

Bronze ved U21 VM


2015

Verdensmester U18


2014

Bronze ved U18 EM




Fakta om Jesper Hoffmann Kilbak


  • Fødselsår: 28-08-1997 (24 år)

  • Vægtklasse: -69 kg

  • Har trænet ju-jitsu i 11 år

  • Underviser i Herlev Ju-jutsu

  • Læser en kandidat i klinisk ernæring på Københavns Universitet


2022

3. plads ved Paris Open

2. plads ved European Cup


2021

5. plads ved EM

5. plads ved VM


Hvad er ju-jitsu?

Ju-jitsu er en kampsport og et selvforsvarssystem, der har sit udspring i den asiatiske kampsportstradition, men som er tilpasset europæiske forhold og europæisk mentalitet.

Ju-jitsu er for alle, som har lyst til at dyrke en kampsport, uanset om du er dreng eller pige, stor og stærk eller lille og tynd. Det kan lade sig gøre, fordi ju-jitsu kan trænes på mange måder: Som selvforsvar, konkurrencesport, motions- og smidighedstræning eller som en god blanding af det hele.

Discipliner

Til World Games i ju-jitsu dystes der i både fighting, duo og den nytilkomne Ne-waza. Alle danskere deltagere er udelukkende med i ”Fighting”.

Fighting er, hvor man kæmper 1-mod-1 med slag, spark, kast, låse samt fastholdninger på gulvet. I fighting er der således tale om direkte kamp 1-mod-1.

Duo er, hvor man sammen med sin “makker” udføre et frit forsvar mod et forudsagt angreb. I Duo er der således mere tale om en opvisning.

Ne-waza er en ny kategori, det kom med i det internationale forbund i 2010 og er med ved World Games for første gang.


Video om ju-jitsu: https://www.facebook.com/JuJitsuDanmark/videos/1156081597799842/



15 juli, 2022

Livestreaming fra The World Games - så det nu!

 I dag fredag, er den store dag for både Liva, Rebekka og Lucas.

Rebekka åbner ballet for det danske hold og kæmper jf. planen ca. 16:42 dansk tid mod en Thailænder.
Rebekka kæmper i -57 kg.

Liva's første modstander kan ikke stille op og Liva's første kamp ser derfor ud til at være ca. 18:02 mod Aafke fra Holland.
Liva kæmper i - 70 kg.

Lucas er sidste danske kæmper på i dag. Hans første kamp er mod Boy fra Holland kl. ca. 18.46.

Alle danske kæmpere kæmper på måtte 2 !


Følg også med på facebook, og selve ventet på facebook. Se henvisning til alle disse steder i toppen af siden.



Link til livestream for måtte 2: .LIVE STREAMS FOR TATAMI 2 - (Se indlejring streamingen og løbende opdateringer på https://www.ju-jitsu.dk/aktiviteter/livestream)

The World Games 2022 Tatami 2 Day 1: https://youtu.be/ZB9Wwl2qCvA

The World Games 2022 Tatami 2 Day 2: https://youtu.be/AOg32OY-C0k


Bemærk de er 7 timer bagud derovre.


Held og lykke til vores kæmpere og hep med hjemme i stuerne - det bliver en spændende dag !! Go Danmark !!



08 juli, 2022

Endnu et Wild Card til Ju-Jitsu Danmark!!!!

På eliteplan er 2022 blevet et ualmindeligt fantastisk år for Ju-Jitsu Danmark. Vi jublede da Danmark fik hele 6 medaljer til Paris Open og endnu mere da holdet tog 3 medaljer til EM. Vi er stolte over at Jesper Kilbaks reserveposition blev konverteret til en plads på holdet til World Games.

I dag skete det utrolige!

Med mindre end 1 uge til World Games fik Danmark endnu en kæmper med til det mest prestigefyldte JJ-stævne i verden.
Lucas Andersen skal kæmpe for metal i - 77 kg.
Da en kæmper i dag udgik med knæskade fik Lucas Andersen budet. 15 minutter var alt hvad Lucas fik til at beslutte om han ville med. Til at vurdere om han kunne nå at smide sommerhuldet, om han kunne samle fokus til verdens største stævne så kort efter DM og blive klar til at vise verden at også i - 77 kg kan Danmark gøre sig gældende. Svaret blev et velovervejet og ydmygt "Jatak".




De næste dage skal Lucas igennem en træning, som landsholdstræner Adam Mustafa tilrettelægger specifikt for Lucas og så skulle han være flyvende, når han sammen med Rebekka Dahl, Liva Tanzer, og Jesper Kilbak skal kæmpe for metal til Danmark.

28 juni, 2022

Rebekka I Go' Morgen Danmark

 


I forbindelse med World Games om mindre end en måned var Rebekka Dahl i Go' morgen Danmark sammen med vandskiløber Tue Ernst, for at tale lidt om deres sportsgrene og hvad World Games er for en størrelse. Vi synes det er super fedt at kunne få promoveret sporten endnu engang på så flot vis, og er nu kun endnu mere spændte på at heppe med vores tre danskere - og måske også danskere fra 14 andre kvalificerede forbund - til World Games. 

Klippet kan ses på TV2 Play
https://play.tv2.dk/serie/go-morgen-danmark/go-morgen-danmark-d64c5a14-6564-4b85-befe-e5dd53c37863?playing 





05 juni, 2022

Seje Damer til EM

 

EM er overstået for I år. Der er skrevet mangt og meget om vores ihærdige kæmpere. To andre meget flittige damer bør også have et par ord og en stor tak med på vejen. Vi havde fra Danmark Birgitte og Camilla med som dommere til stævnet og uden dommere intet stævne. Det er hårdt arbejde at blive dygtig nok til at dømme til Internationale stævner.

Skal vi tro vores dommere er det værd. Stemningen ved et int. stævne og særligt samarbejdet med dommere fra hele verden er det hele værd. Niveauet på kæmperne bliver højere og højere for hvert år og det gør at dommerne konstant må udvikle sig og virkelig bliver udfordret til de store stævnet... Så synes du det er fedt at udfordre dig selv, elsker du stemningen ved stævner og kan du lide at rejse...så overvej om du ikke skal følge vejen og uddannelsen til int. Dommer. Fik vi lige nævnt at vores dommere bl.a. har været i Abu Dhabi, Budapest, Kreta, Paris og Israel indenfor de sidste 6 mdr. Vent ikke men kom igang med dommergerningen. Det er en fantastisk måde at komme ud til stævner på.





28 maj, 2022

EM 2022


 Medaljeregn på tredjedagen til EM!!!
Mikkel Kailow bliver viceeuropamester i -94!
Liva Tanzer og Joachim Rasmussen vinder begge bronze i hvv -70 og 77 !! Kæmpe sejt! 🔥

21 maj, 2022

Talenttræning


Så blev der afholdt endnu en Talenttræning, denne gang i Fredericia. Kun få klubber bakkede denne gang op om træningen, så det var fedt at nogle svenske sportsvenner vil køre den lange vej for at deltage.

Træningen bestod af super gode teknikker fra alle 3 dele i fighting og noget sparring på tværs af klubberne. 

Vi håber at se mange flere næste gang! :) 💪

16 maj, 2022

3.dan og champagne-bad!


Photo: Daniel Dalsgaard


Lørdag den 14. maj var en vigtig dag for Birgitte Dalsgaard fra Høng Ju-Jutsu

Klub. Hun skulle nemlig til graduering til 3. dan.

Dommerne kom fra det vestjyske og sydsjællandske og flere tilskuere kom

også langvejs fra. Det er nemlig en sjældenhed med gradueringer på dette

niveau. Faktisk er det første gang en kvinde går op til 3. dan i Ju-Jutsu. Én

anden kvinde har 3. dan indenfor sporten, en grad som hun har modtaget

som en æresgrad for sit virke som dommer og udøver i konkurrencer.

Alle var klar kl. 11 i den flotte røde kultursal, som prydet med de blå og gule

måtter er et fantastisk skue. Det er aldrig til at sige helt nøjagtigt, hvor lang tid

en graduering på dette niveau vil tage, dog at den mindst tager 1,5 time. Det

er nemlig sådan, at en udøver der ønsker at gå op til 3. dan (eller højere)

indenfor Ju-Jutsu selv skal lave sit program og derigennem vise ”sin Ju-

Jutsu”. Derfor vil der ofte være kombinationer og teknikvalg, som dommerne

måske ikke har set før, og det giver typisk anledning til spørgsmål og

uddybninger, der så kan forlænge gradueringen.

Photo: Daniel Dalsgaard


Birgitte havde bygget sit program op ud fra nogle forskellige områder, der har

gjort hende til dén hun er i dag. Hun startede til Ju-Jutsu i 1983, så altså snart

40 år siden. Hun har gennem sin kampsportskarriere også trænet Aikido og

Karate. I 2010 startede hun Høng Ju-Jutsu klub sammen med sin mand og

en håndfuld entusiastiske udøvere, og hun er fortsat instruktør i klubben.

Birgitte har også været dommer til mange nationale og internationale

stævner. Hun er i dag ”World B” dommer, hvilket betyder, at hun må dømme

til verdensmesterskaber. Hun har de senere år holdt en del

selvforsvarskurser for kvinder, hvor hun har fokuseret på at finde teknikker,

som er effektive men samtidigt relativt enkle at lære og som kan bruges mod

en angriber, der er fysisk overlegen – hvilket jo desværre ofte vil være

situationen for en kvinde, der har behov for at forsvare sig. Og endeligt har

Birgitte rundet 50 på dåbsattesten, så hendes fysik er jo ikke helt som én på

25 mere. Med til den del af historien hører også, at hun for 4-5 år siden

kæmpede mod brystkræft. I dag er hun rask, men såvel operation som kemo-

behandling har nogle konsekvenser for kroppen, som alene derfor ”ældes”

ca. 10 år ekstra.

Photo: Daniel Dalsgaard
    


Alt dette har ligget til grund for programmet, der indeholdt en del basis-

teknikker til slag og spark, bevægelser og håndledslåse, kast og endeligt

teknikker på gulv. Det var blevet til et spændende program, og derfor spurgte

dommerne også en del ind til tankerne bag og detaljerne i teknikkerne. Det 

blev derfor også en lang graduering, så der var gået 2,5 time, da Birgitte

havde afsluttet med at vise forsvar mod 4 (mandlige) angribere og kunne

modtage et ”Tillykke” fra dommerne – hvorefter træningsmakkerne snuppede

hende og smed hende under bruseren og tilføjede sprøjtende champagne!

Derefter kunne hun modtage sit nye bælte med tre streger som udtryk for, at

hun nu hører til en lille skare, der har opnået denne høje status. En træt og

lettet Birgitte siger: ”Da først jeg stod under bruseren forsvandt trætheden

som dug for solen. Det er så fedt endeligt at have nået dette mål! Det har

været en lang og udfordrende rejse, som startede for næsten 10 år siden”.

Hun mener dog, at trætheden og ømheden i hele kroppen nok skal indfinde

sig når hun kommer hjem og får sat sig ned.

Allerede om mindre end 10 dage går det løs igen, da Birgitte tager afsted til

senior-EM i Israel.