16 november, 2023

PM: Verdensmester, tømrer og IT-specialist er del af trup på 10 kæmpere, der jagter EM-medaljer i Kroatien

 Mikkel er verdensmester men mangler en særlig medalje – ju-jitsu landshold rejser til EM med mange medaljemuligheder 

 af Per Vinkler, 16.11.2023, jujitsu Danmark 



En trup bestående af en række erfarne kæmpere og flere debutanter rejser i næste uge til EM i ju-jitsu i Kroatien. Ambitionen er klar, der skal vindes medaljer til Danmark, når i alt 10 danskere dyster i dagene 23-25. november. 

En tømrer, en it-specialist og sådan kunne man blive ved. Den trup af danske ju-jitsu kæmpere, der stiller til start ved EM i Kroatien i næste uge, har sporten som passion uden planer om at gøre det til en profession. Dertil er pengene for små i ju-jitsu. Men selvom pengene er små er både armbevægelser og ambitioner i dansk ju-jitsu store. 

Mikkel Kailow er nyudklækket kandidat i computerscience ved IT Universitetet i København, bor med sin kæreste og lever udadtil et helt almindeligt liv. Ju-jitsu har været et fast element i livet for Hilllerød-kæmperen siden barndommen. Selvom seriøsiteten gradvist er vokset i takt med talentet blev udfoldet, så er det stadig lysten og glæden ved sporten, der driver værket. Kulminationen af mange års arbejde kom i sommer, da Mikkel Kailow vandt VM-guld i Mongoliet.  

  • Det var fedt at vise, at det kan lykkedes at blive nummer 1 til VM. Nu hedder det EM, hvor jeg sidste gang vandt sølv. Det er klart, at den medalje gerne må veksles til en af guld. VM-guldet har givet blod på tanden, udtaler Mikkel Kailow, der til dagligt repræsenterer Hillerød Ju-Jitsu Klub.  

Til trods for titlen som Verdensmester, så vendte hverdagen hurtigt tilbage efter sommerens triumf. Efter kandidatgraden fra IT-Universitetet i København fik Mikkel Kailow arbejde på fuld tid. Tanken om at sige farvel til ju-jitsu på et tidspunkt, hvor han var på toppen og et nyt kapitel i livet blev startet, har dog aldrig strejfet ham.  

  • Jeg kan ikke huske en tid i mit liv, hvor ju-jitsu ikke har været der og gjort noget godt for mig. Sporten føles som en naturlig del af mig, mine træningsmakkere er mine venner og jeg elsker fortsat at dyrke ju-jitsu. Ja, det tager tid og der skal prioriteres, men når sporten gør noget godt for en, så prioriterer man det gerne, fortæller Mikkel Kailow.  

En tømrer fra Ribe og flere andre nye ansigter 

Den danske trup tæller flere medaljevindere fra internationale mesterskaber, herunder medaljetagerne fra sommerens VM i Mogoliet Rebekka Dahl (sølv), Liva Tanzer (sølv) og Lucas Andersen (bronze). Alle med klare medaljemuligheder ved EM i Kroatien.  

Der er også nye ansigter i den danske trup. Jacob Lund fra Ribe er til dagligt tømrer, men er vokset op i en ju-jitsu-tosset familie, hvor både søskende og mor er aktive i den lokale klub. Jacob Lund har tidligere deltaget ved en række internationale ungdomsmesterskaber, men EM for voksne bliver den hidtil største opgave i karrieren. 

  • Det er kæmpestort for mig, jeg glæder mig helt vildt. Når det er sagt, så går jeg efter et resultat. Jeg har fulgt seniorrækken tæt, kender dem jeg møder, men de kender ikke nødvendigvis mig. Så det er en helt klar ambition, at jeg vil sætte mit præg på stævnet, fortæller Jacob Lund. 

Præcis som Mikkel Kailow har Jacob Lund et godt job, en sød kæreste og alt det et normalt liv indeholder. Men opvæksten i ju-jitsu har givet ham personlig udvikling, selvtillid, venskaber for livet og evnen til fordybelse. Elementer han bruger hver eneste dag, også udenfor sporten. Noget han er evig taknemmelig for og som gør båndet til ju-jitsu stærkt.  

De 10 danskere, der repræsenterer klubber i hele landet, rejser til Kroatien onsdag den 22.november. Herefter står den torsdag, fredag og lørdag (23-25.november) på kamp for EM-medaljer. For mere information se herunder. For kontakt til de enkelte kæmpere kontakt presseansvarlig ved EM for ju-jitsu Danmark, Per Colstrup Vinkel.  

 

Hvornår er danskerne i ilden til EM? 

Nedenfor ses en oversigt over, hvilke danske ju-jitsu-kæmpere der er i aktion til EM, klubtilhørsforhold, vægtklasse samt deres placering på verdensranglisten:   

Navn 

Vægt 

Klub 

Rangliste 

Joachim Rasmussen 

77 kg 

Hillerød Ju-jutsu 

Lucas Rasmussen 

77 kg 

Hillerød Ju-jutsu 

Mikkel Kailow 

94 kg 

Hillerød Ju-jutsu 

Rebekka Dahl 

57 kg 

Hillerød Ju-jutsu 

Jeppe Tellund 

62 kg 

Ribe Ju-jutsu 

Jesper Kilbak 

69 kg 

Herlev Ju-jutsu 

Jacob Lund 

69 kg 

Ribe Ju-jutsu 

27 

Jonathan Andersen 

85 kg 

Hillerød Ju-jutsu 

26 

Jakob Bergsted 

85 kg 

Ribe Ju-jutsu 

62 

Liva Tanzer 

63 kg 

Frederiksberg Ju-jutsu 

De danske kæmpere er i ilden 23-25 november. Afrejse for den danske trup mod EM i Kroatien er onsdag den 22.november. Danskerprogrammet er som følger.  

Torsdag d. 23. november 

-94, Mikkel Kailow-77, Joachim Rasmussen-77, Lucas Andersen 

Fredag d. 24. november-85, Jonathan Andersen-85, Jakob Bergsted-63, Liva Tanzer-62, Jeppe Tellund  

Lørdag d. 25. november 

-69, Jacob Lund-69, Jesper Kilbak-57 Rebekka Dahl 

Søndag d. 26. november deltager Danmark i holdkamp, hvor der også er muligheder for dansk metal.  

13 november, 2023

10 kæmpere er med til EM i Kroatien i næste uge!

 

Landsholdet har netop haft deres sidste bruttolandsholdssamling inden de i næste uge tager til Europamesterskaberne i Kroatien.
Der kæmpes over 4 dage fra d. 23-26 november. 

Torsdag d. 23. novembe
-94, Mikkel Kailow
-77, Joachim Rasmussen
-77, Lucas Andersen

Fredag d. 24 november
-85, Jonathan Andersen
-85, Jakob Bergsted
-63, Liva Tanzer
-62, Jeppe Tellund

Lørdag d. 25 november
-69, Jacob Lund
-69, Jesper Kilbak
-57 Rebekka Dahl

Søndag d. 26 november
HOLDKAMP! i år stiller holdet op i holdkamp. Her kæmper de forskellige lande mod hinanden i hold bestående af vægtklasserne Herre -69, -85, +85 og Damer -63 og +63.

Med som dommere har vi Camilla fra Ribe og Casper fra Allerød!

Følg med på begivenheden på facebook for opdateringer om stævnet: 


Kæmpe held og lykke til alle vores kæmpere! 

05 november, 2023

Trænerkursus i Bramming Fritidscenter

På træner kurset har der været fokus på både teori og praksis og med en bred aldersforskel på deltagerne, har der været god grobund for bred refleksion og debat. 


To af kursets deltager er Alister og Eddie. Jeg tog en hurtig snak med dem begge i en af pauserne.

Alister Siroosi, Ribe Ju-jutsu, er med for anden gang og nyder altid det gode selskab indenfor sporten. Han bor i øjeblikket i Århus, men er stadig tilknyttet Ribe Ju-Jutsu, hvor han i perioder fungerer som træner. Han fortæller dog, at han ikke ser sig selv som træner, men mere som en udøver, der kan dele sin erfaring med andre.
Ailister er opvokset i Iran, hvor han siden 15 års alderen har trænet både Judo og Ju-Jutsu. Han startede ud som judo udøver, men blev efter et par år introduceret for Ju-Jutsu og blev med årene en del af det Iranske Landshold. Alister, der i dag er 33 år, kom til Danmark i 2019. Han blev meget hurtig en del af Ribe Ju-jutsu og som en af klubbens dygtigste kæmpere, gik der ikke lang tid før han blev en del af det danske landshold, hvor han stillede op som Ne wazakæmper til VM og EM (kæmpede med flygtningestatus da han ikke var dansk statsborger).
For 4 år siden blev han spurgt om han ville undervise i Brasiliansk Ju-jutsu og det takkede Alister ja til. Han har derfor løbende været træner for de medlemmer i Ribe, der ville have udvidet deres træning med Brasiliansk Ju-jutsu.
Dog måtte han for et års tid siden træffe beslutningen om, at reducere lidt på ambitionerne, da han, grundet alder, studie og manglende tid ikke havde mulighed for at træne både Brasiliansk ju-jutsu og være landsholdskæmper. Han traf derfor beslutningen om, kun at fokusere på Brasiliansk ju-jutsu. Han træner dog stadig med til bruttotræningerne flere gange i løbet af året.
Alister er glad for at undervise og fortæller, at det falder ham helt naturligt at lære fra sig, da hele hans liv omhandler sporten i et eller andet omfang. Hans sociale netværk spænder bredt, men stort set altid med sporten, som bindeled.


Eddie Marius er 15 år gammel og kommer fra Gesten-Vejen Judo. Han træner judo 3 dage om ugen, samtidig med, at han styrketræner ved siden af, som supplement til sin judo træning. Hver tirsdag kører han til Fredericia, hvor der er regionstræning. Han er desuden, for ganske kort tid siden, godkendt som Aspirant til Landsholdet gennem Judo Danmark. Dette medfører, at han bliver inviteret til både forskellige camps og stævner. Han er derfor ofte på farten hver måned, enten på en camp, eller til et stævne.
Eddie er glad for at deltage i de forskellige camps, da det giver ham mulighed for at møde andre kæmpere og få det brede sociale fællesskab indenfor sporten.

I Eddies travle hverdag med skole, træning, stævner og camps, fungerer han også som hjælpetræner i sin judoklub, hvilket han er rigtig glad for. Han fortæller, at i starten var det nok mere en forventning fra de andre trænere, at han skulle være hjælpetræner, men nu er det en rolle, som han er meget glad for. Han er glad for at kunne give tilbage til klubben. Han husker selv tilbage på den tid, hvor han selv var ny i sporten og så op til de ældre trænere som rollemodeller i klubben. Han nyder at guide og hjælpe de yngre kæmpere og se dem udvikle sig og blive bedre. Det betyder noget, at han kan se, at det han vejleder børnene i virker. Han kan godt lide at være en rollemodel og tilføjer, at han jo også selv har rollemodeller i klubben.
Eddie er rigtig glad for at deltage i trænerkurserne. Dette er hans andet trænerkursus og han synes, at der på trænerkurserne er en rigtig god kemi og god sparring på kryds og tværs af alder og sportsgren. Derudover synes Eddie at instruktørerne er gode til at formidle undervisningen.
Det, der er fælles for både Eddie og Alister er, at de, selvom de har en travl hverdag, vælger de at bruge deres weekend på at dygtiggøre sig som trænere. Vi I Ju-Jitsu Danmark sætter stor pris på alle de flittige trænere vi har ude i judo- og ju-jistu-klubberne og at de vælger at bruge tid på at spare med hinanden på kryds og tværs af klubberne.






27 oktober, 2023

Camilla Tobiasen opnår flot titel!


Camilla Prien Tobiasen er udnævnt til "Referee Expert"


Camilla er på verdensplan en af de dygtigste og mest erfarne dommere. 

De sidste flere år har hun haft World A dommerlicens hvilket er det højeste niveau man kan uddanne sig til. Efter Camilla var dommer til World Combat Games i Riyadh, Saudiarabien, belv hun udnævnt til "referee expert" af det internationale forbund, baseret på hendes mange gode præstationer ved et utal af stævner på det højeste niveau. 

Dette er en meget speciel anerkendelse, som kun ganske få personer har modtaget, samt den første dansker, nogensinde. 

Selvom Camilla således er i verdenseliten blandt dommer, så dømmer hun også ved næsten alle nationale stævner i Danmark. Hun uddanner også de danske dommere og er med til at sikre at vi i Danmark har en høj standard på dommersiden, som vi er enormt stolte af. 

Stort tillykke til Camilla!




25 oktober, 2023

Mikkel Kailow på Podiet Til World Combat Games 2023!

Efter en imponerende indsats vinder Mikkel Kailow bronze til World Combat Games i Riyadh, 2023. 


Mikkels indsat på vej mod finalen var intet mindre end hvad den plejer, da han overbevisende vinder begge kampe i den indledende runde på fuld ippon. I semifinalen bøder Mikkel tyskeren Lukas Bombik, forhenværende verdensmester i 2021. En kamp Mikkel desværre ender med at tabe, med kun 3 point. 

I kampen om bronze er der ikke meget tvivl, da Mikkel hiver bronzen hjem ved endnu en fuld ippon, med landsholdtræner Adam Mustafa med sig som coach. 

Et kæmpe tillykke!

Mikkels resultater det sidste år har været intet mindre end fænomenale. 

Efter at have kæmpet en periode i -85 kg, rykkede Mikkel i 2022 tilbage til -94kg klassen. Det må siges at have haft god effekt, for sé lige et imponerende portefølje:

  • Paris Open Grand Prix, 2022, Bronze
  • Europamesterskaberne 2022, Sølv
  • Balkan Open Regional 2022, Guld
  • German Open Grand Prix 2022, Guld
  • Verdensmesterskaberne 2022, Bronze
  • Paris Open Grand Prix 2023, Guld 
  • Verdensmesterskaberne 2023, Guld
  • World Combat Games 2023, Bronze
(Mikkels rangliste profil: JJIF Ranking (sportdata.org))








03 august, 2023

Et stort tak fra Årets Klub!

Til årsmødet i juni var det en lidt speciel klub der blev kåret til  årets klub. 
Nemlig, Landsholdet.
(Det kan der læses mere om her - Ju-Jitsu Danmark: Åretsklub 2023)

Til det vil landsholdet gerne sige et par ord. Disse ord kommer i nedenstående video fra landsholdstræner Adam Mustafa:


...

Et stort tak skal det altså lyde, fra årets klub!




 

27 juli, 2023

VM i ULAANBAATAR!

VM i Ulaanbaatar, Mongoliet, gik over al forventning i år da vores lille trup på 7 kæmpere trak hele 4 medaljer med hjem. 

For første gang siden 2015 har vi fået en verdensmester. Sidst var det Mikkel Willard. Denne gang er det også en Mikkel, og endda også fra Hillerød: 

Mikkel Kailow er verdensmester i -94kg, 2023! 


Mikkel som er kvalificeret til Combat Games senere i år, levede i den grad op til forventninger der var sat ham, og mere til, da han på ingen tid vinder finalen på fuld ippon. Mere overbevisende tror jeg ikke det kan gøres!

Highlight af Mikkels Finale

Vi er ernormt stolte af Mikkel og hans præstation!

Det er medierne også:  sn.dk ,  bt.dk

Men det stopper ikke her. 

Begge landsholdets kvinder kæmpede sig til en sølvmedalje som på trods af deres historik, for hver af dem, var noget ud over det sædvanlige. 

Liva Tanzer stillede for første gang nogensinde op i -63kg kategorien. En gruppe hvor hun ikke kender sine modstandere, og hvor hun ikke har kunne tage sin position på verdensranglisten fra -70kg med sig som fordel ift. seeding. Der var ikke mange der vidste hvad de skulle forvente. Men Liva viste i den grad at hun også kan høre til i denne klasse, da hun kæmpede sig hele vejen til finalen i gruppen. 

For Rebekka Dahl var det ikke første gang hun endte i en finale, men denne gang vidste hun slet ikke om hun ville endte med at stille op da hun nogle dage inden rejste med landsholdet til Mongoliet. Nogle uger forinden brækkede hun nemlig foden, og fik kun gipsen af dagen inden afrejse. Dagens resultat var derfor bedre end det kunne være forventet. Det har flere medier også skrevet om, men DR tog en længere snak med hende: Interview dr.dk, (tv2.dk)

         På Bagrund af omtalen knytter Rebekka her også en ekstra kommentar til hele situationen: 

" Som landsholdskæmper bør jeg opføre mig som en rollemodel for andre i sporten, og der kan jeg godt være bange for at presseomtalerne sender et lidt forkert signal. Jeg vil gerne tilføje at forberedelserne hele tiden har været gjort på en gennemtænkt måde, med sundhedsfaglige vurderinger, og det samme med det endelige valg om at kæmpe til VM."


-77 kg kategorien trak Lucas Andersen, sølvmedaljevinder fra sidste års World Games, en bronzemedalje hjem. Her mødte han sin landsholds-og klubkammerat Joachim Rasmussen. Det kunne næsten ikke have været tættere med en afgørelse i sidste øjeblik, men denne gang var det Lucas der tog sejren. 

Både Joachim, Jeppe og Jesper var tæt på medaljerne, og gjorde en enormt flot indsats for Danmark.

Et hold, vi i den grad kan være stolte af. 

Derudover har TV SYD skrevet om Jeppes præstation og holdet også nævnt i andre medier landet over.

25-årig endte uden for podiepladserne i sporten, der har kostet ham dyrt | TV SYD

Syv uger efter brækket fod tager dansker VM-sølv i ju-jitsu (tidende.dk)

Ju-jitsu-kæmper fra Herlev vinder VM-guld | TV 2 Kosmopol