03 juni, 2024

Rebekka er ny Europamester, og landsholdet brillierer igen!

Det seneste år har været intet mindre end hæsblæsende for det danske seniorlandshold, hvor vores topatleter har overgået alle forventninger. Efter en ny verdensmester i Mongoliet sidste sommer og adskillige sølvmedaljer til både VM og EM, var spændingen på sit højeste for at se, om de danske stjerner kunne afslutte sæsonen med endnu en mindeværdig præstation.

Og dét gjorde de i hvert fald. Stolte landsholdtræner Adam Mustafa, har givet os et par ord med på vejen om det succesfulde stævne. 

Rebekka Dahl er Europamester 2024!


På den sidste dag af de individuelle kampe formåede Rebekka Dahl at sikre sig guld ved EM, og dermed opnå titlen som europamester! En præstation der fortjener et kæmpe tillykke. Rebekkas vej til guldet var imponerende. Med bl.a. sejre over sidste års europamester hollandske Romeey Roussey i kvartfinalen, samt tidligere verdensmester den stærke tysker Sophie Busher i semifinalen for til sidst at møde den svenske Klara Mattson i finalen. Hendes færdigheder og dedikation, opnået gennem mange års hårdt arbejde og ihærdighed, skinnede klart igennem og blev belønnet med at kunne finde sig selv øverst på skamlen mens den danske nationalsang spillede i hallen. 

Flere finaler og 3 flotte sølvmedaljer!

Jesper, Jeppe og Mikkel og præsterede også imponerende ved alle at nå finalen og vinde sølvPå kampdagen gik Jeppe på måtten med en enorm ro og selvsikkerhed, hvilket tydeligt afspejlede sig i hans kampstil. Han var præcis, taktisk, og fremviste Ju-Jitsu i højklasse. Jesper der har været i en sprudlende udvikling de sidste 2 år fik virkelig vist sig og sendt et signal til resten af eliteatleterne i hans vægtklasse, han er der for at slås. Igennem dagen kæmpede han taktisk og brugte sin hurtige karate til at dominere hans modstandere. Både Jeppe og Jesper hentede her vigtige point for at kvalificere sig til World Games næste år. 

Mikkel Kailow endte også i finalen efter en ekstremt spændende semifinale, der holdt alle i hallen på kanten af deres sæder. I sidste sekund formåede Mikkel at fange sin modstander Max Schulenkopper i en armlås og vandt dermed kampen på Full Ippon!


... endnu flere medaljer, med to gange bronze!

Liva og Lucas er efterhånden også blevet faste medaljetagere ved de største turneringer. Begge kæmpere udviser enorm mental styrke og taktisk overblik, især i de afgørende øjeblikke på kampdagene, hvilket igen var at se da de begge kæmpede sig til og vandt deres respektive bronze-finaler. 

Afslutningsvis skal holdets sidste to kæmpere med hæder nævnes da både Joachim og Jacob leverede solide præstationer og endte på henholdsvis 9. og 13. plads.

Endnu engang et kæmpe tillykke til alle med denne flotte præstation EM! Lillebitte Danmark med vores 8 kæmpere, endte i medalje statistikken på en 9. plads hvilket er intet mindre end imponerende 

Med VM i sigte til oktober står vi klar til at støtte og heppe på dem alle endnu engang!

 Resultaterne:

Rebekka Dahl (-57kg) - Guld

Mikkel Kailow (-94 kg) - Sølv

Liva Tanzer (-63kg) - Bronze

Jesper Kilbak (-69kg) - Sølv

Jeppe Tellund (-62kg) - Sølv

Lucas Andersen (-77kg) - Bronze

-

Joachim Rasmussen (-77kg) - 9. plads

Jacob Lund (-69kg) - 13. plads

19 maj, 2024

Hvem bliver årets klub og årets frivillige i 2024? Indstil før 29 maj!

 

Findes årets frivillige i din klub? Der kan nu indstilles kandidater til prisen for ’Årets Frivillige 2024’ og 'Årets klub 2024'!

Kandidater til ’Årets Frivillige 2024’ og 'Årets klub 2024' i Ju-Jitsu Danmark (JJDK) indstilles af licensierede JJ-medlemmer af DJU eller af DJU-klubbers ledelser.

Indstillingen, der skal fylde max. én side og indeholde en begrundelse for indstillingen, - gerne med  eksempler og referencer, skal fremsendes til DJUs sekretariat (dju@dju.dk) senest onsdag 29. maj 2024.

Udover æren modtager vinderen af  'Årets Klub' kr. 4.000, som skal bruges på initiativ(er), der også kommer foreningens frivillige til gode. Det er en forudsætning, at klubben melder tilbage, hvad pengene blev brugt til med tekst og billeder til JJDKs hjemmeside og facebook.

Ju-Jitsu Danmarks bestyrelse kårer ’Årets Frivillige 2024’ og 'Årets klub 2024' på Årsmødet.

Læs kriterierne for indstillingen her


Sidste år blev årets klub ' landsholdet' læs om den lidt specielle kåring her: Åretsklub 2023 - Ju-Jitsu Landsholdet! 

Årets frivillige blev Martin Becker fra Høng! læs om kåringen her: Årets frivillige 2023 - Martin Becker


06 maj, 2024

Bæltedag på Frederiksberg!

 Stilartsudvalget Ju-Jutsu og Frederiksberg Ju-Jutsu klub præsenterede

Så opløb dagen lørdag den 4. maj 2024 efter at der havde været kryds i kalenderen i over et år. 


Det blev tid til at træne bæltetræning så man kunne blive skarp til sin kommende graduering. 


Stilartsudvalget Ju-Jutsu havde sat et stærkt instruktørhold til dagen ved 


Bo Jin 2.DAN, Jan Haste 3.DAN, Claus Tobiasen 4.DAN og Kent Hielscher 5.DAN. 


Til sammen repræsenterede de over 100 års Ju-Jutsu erfaring så der var nok at tage af.


 

Dagen var bygget op på følgende 




DOJO 1

DOJO 2

Mødelokale


Kl.11.00-12.15

1.DAN 

1. KYU


Kl.12.15-13.00

Frokost

Frokost


Kl.13.00-14.30

5.KYU

4. KYU

Snak omkring principperne for pensum

Kl.14.45-16.00

3.KYU 

2.KYU


  Kl.17.00 - ?????

Aftensmad

Aftensmad

Iransk street food




Der var igennem dagen 50 deltagere men der var ved hvert træningspas 20 deltagere så der var flow af til og afgang i træningerne men ikke noget man lagde mærke til som instruktør.

 

Der var snak omkring principperne med instruktørerne hvor dem med de lysere bælter så trænede deres næste bæltegrad.


Dagen sluttede af med fælles aftensmad og hygge.










05 maj, 2024

58 år og sort bælte



Clement Sørensen (58 år) fra Bramming Ju-Jutsu Klub har nået et stort mål.

Som han beskriver det, har han lige besteget Mount Everest uden at få tilført ekstra ilt. Han graduerede nemlig til første Dan i sidste uge og fik dermed sit sorte bælte. Han er et tydeligt bevis på, at det aldrig er for sent at gå efter sin drøm - selv når man først starter sent i livet til en ny sport.

Clement startede til ju-jutsu som 46 årig og havde aldrig troet, at han skulle stå her i dag med et sort bælte. Clement, der tidligere har arbejdet som landmand, arbejder nu som sikkerhedsvagt i Esbjerg City. Dette har han gjort gennem de sidste 27 år. 

Det var arbejdet som sikkerhedsvagt, der førte til Clements bekendtskab med Ju-Jutsu, fortæller han. 
Forinden havde han i sine unge år spillet fodbold, men det var bodybuilding, der blev Clements lidenskab i mange år. Det blev nærmest som en besættelse, fortæller han. Han dyrker ikke bodybuilding længere, men styrketræner stadig ved siden af sin Ju-Jutsu træning.

Det, der førte til Clements bekendtskab med Ju-Jutsu, var, at han kunne mærke, han med alderen ikke længere var så stærk, som i sine unge dage. Han følte, at han havde brug for at lære nogle teknikker, som kunne hjælpe ham i sit arbejde.

Først forsøgte han sig med Aikido, men det fangede ikke rigtig Clement.

Hans kollega gik til Ju-Jutsu i Esbjerg Ju-Jutsu Klub og det medførte, at Clement prøvede sporten af. Det passede med, at han kunne træne lige efter arbejde, inden han kørte hjem til Bramming, hvor han havde og stadig har bopæl. I starten var det med fokus på at lære teknikker, som var anvendelige i sit arbejde som sikkerhedsvagt, men hurtigt lærte han, at sporten kunne meget mere end det. Der var et kammeratskab og et socialt fællesskab også.

Clement fortæller, at han i starten fik at vide, at han skulle være stolt, hvis han kunne graduere til grønt bælte. Clement smiler og siger: Der var noget i mig, der sagde, at det skulle de ikke bestemme. Så blev jeg jo stædig og tænkte, at jeg skal vise dem noget andet”

Derfor begyndte Clement træne op til at graduere og fik fokus på hele sporten og ikke kun teknikker, som var anvendelige i sit arbejde. I takt med at han trænede mere målrettet og hyppigt, erfarede han også, at det ikke kun var at få en fysisk god form og blive dygtig til sporten, der var vigtigt. Han fik det også psykisk bedre. Han fik ro på sine tanker, når han trænede i dojoen.

Efter nogle år begyndte Clement at træne i Bramming Ju-Jutsu Klub, da begge hans børn var begyndt til Ju-Jutsu i Bramming. Det faldt ham derfor helt naturligt at skifte klub. I Bramming fandt han hurtigt en god makker i Johnni, som også var hans gradueringsmakker til den nyligt veloverstået graduering til første dan. Clement fortæller, at han ikke havde klaret gradueringen uden sin faste makker, som har støttet ham igennem de sidste tre bælter.  “Han er simpelthen suveræn." fortæller Clement alvorligt. “ Hvis det ikke var for hans tålmodighed, havde jeg ikke stået med mit sorte bælte i dag. Johnni er bestemt ikke pylret og han kan godt klare nogle slag. Jeg kan gå lidt hårdere til ham end nogle af de andre” siger han med et smil. “Vi er et godt team”.

Sammen med Johnni kan han godt lide at “nørde” lidt ned i teknikkerne. Forsøge dem på forskellige måder og derfor lære at forstå hvorfor teknikken skal laves på den måde den skal. Han supplerer: "Det er jo også den måde man bliver dygtigere til sporten”.

Da Clement blev spurgt til hvornår han begyndte at træne op til første Dan, svarer han, at han begyndte at træne intensivt op til sort bælte for 8 måneder siden. Han fortæller, at der i de 8 måneder har været ting, han har skulle arbejde ekstra intensivt med. Han har altid haft håndelag for låseteknikker, men trindrejningerne har krævet ekstra træning. "Aikido er jo nærmest som en dans og jeg har aldrig været god til at danse” siger Clement med et smil. Hans alder og vægt har til tider også været en udfordring. Han føler dog, at han til sidst kom i mål med de ting han har skulle arbejde med. 

Da jeg fanger han efter gradueringen og spørger til hvordan han har det, svarer han med jysk beskedenhed, at han føler sig lidt brugt, men at han er glad og lettet over at det er overstået. Han er tilfreds med sin  graduering.

Han ser nu frem til, at kroppen skal restituere og komme sig igen. Han har dog ikke planer om at restituere i længere tid. Han regner med at være nede i Dojoen igen om 1-2 uger og supplerer: “Det er jo en livsstil og jeg elsker at være sammen med de mennesker, der er hernede”.

Stort tillykke til Clement Sørensen, 58 år.


11 marts, 2024

Medaljeregn i Belgien under European Cup!


I en forrygende start på året, hvor forberedelserne til ungdoms-EM i Rumænien og optjeningen af point til næste års World Games i Kina er i fuld sving, har det danske landshold markeret sig med bravur.

Efter at have kæmpet i Genoa Open i februar, fortsatte holdet deres dominans denne weekend med European Cup i Belgien. Og hvad for en præstation det var! Med 13 kæmpere sendt afsted formåede Danmark at skrabe intet mindre end 11 medaljer hjem. En præstation der stråler på tværs af aldersgrupper, og særligt de unge kæmpere har vist sig frem!

I de yngste rækker, udviste alle en uovertruffen vilje på måtten, hvilket ledte til imponerende præstationer. 

  • August Bulathsinhala - 5. plads
  • Emil Rasmussen – Bronze
  • Matti Søby - Bronze
  • Karen Bjerregaard - Bronze

I U21-kategorien fortsatte de ældre ungdomskæmpere deres dominans med Victor og Gustav i spidsen. Efter at have hentet medaljer hjem fra Genoa Open fortsatte de deres sejrsgang ved European Cup. Victor kæmpede sig til bronzen i en kamp, hvor han i sidste sekund, trods at være bagud, formåede at score 4 point og sikrede sejren med en spektakulær ippon! Ligeledes med sin klubkammerat valgte Gustav simpelthen at vinde sin vægtklasse og dermed guldet! Karl-Emil Larsen sluttede sig til dem med en bronzemedalje, efter at have udviklet sig betydeligt i den seneste periode. Og så var der Mikkel Gudjonsson, der som 18-årig kæmpede sig til bronze i seniorrækkerne for allerførste gang. En stor bedrift af dem alle! Stort tillykke.

  • Victor Tobiasen – Bronze
  • Gustav Henriksen – Guld
  • Karl Larsen – Bronze
  • Mikkel Gudjonsson (Kæmpede senior) – Bronze

I seniorrækkerne havde de etablerede navne taget kampen op, og de skuffede ikke. Liva Tanzer, der skiftede vægtklassen sidste år, har gjort sig selv til en uundgåelig ”Big Dawg”. Hendes sejr i finalen over en italiensk modstander taler for sig selv. Jacob og Jesper tog henholdsvis bronzen og sølvet i samme vægtkategori, mens Joachim kæmpede sig til en tæt sejr på 12-11 over en svensk modstander og sikrede bronzen. Og lad os ikke glemme landsholdstræner Adam Mustafa, der selv stillede op og også viste sit værd med at vinde sin pulje!

 Et stort tillykke til dem alle!

  • Rebekka Dahl
  • Liva Tanzer – Guld
  • Jacob Lund – Bronze
  • Jesper Kihlbak – Sølv
  • Joachim Rasmussen – Bronze
  • Adam Mustafa – Guld

Med ungdoms-EM lige rundt om hjørnet følger vi spændt med og håber på det bedste for vores gode kæmpere.



23 februar, 2024

Erich Emonds

Med stor sorg har Ju-Jitsu Danmark modtaget beskeden om, at Erich Emonds pludseligt forlod os den 9. februar 2024 i en alder af 83 år.

 


Takket være Erich kom Ju-Jutsu til Danmark i starten af 70’erne. Erich trænede Ju-Jutsu i Tyskland, da han flyttede til Danmark for at følge kærligheden. Gennem Erich Emonds og Peter Nehls blev det tyske Ju-Jutsu pensum introduceret på en sommerlejr i Danmark i 1971, og de efterfølgende år var Erich en væsentlig drivkraft i den professionelle opbygning af dansk Ju-Jutsu med udgangspunkt i det vesttyske pensum med Peter Nehls som cheftræner / landstræner.

 

Erich fik 1. dan i Ju-Jutsu inden han måtte lægge gien på hylden. Men Erichs hjerte har altid banket for Ju-Jutsu, og han har fuldt med i den videre udvikling af vores sport og organisation i Ju-Jitsu Danmark.

 

Vi har ofte haft glæde af Erichs selskab ved særlige lejligheder, heriblandt jubilæet i 2021 for Ju-Jutsu’ens første 50 år i Danmark.

Senest havde Erich takket ja til invitationen som VIP ved det netop afholde danske mesterskab på Frederiksberg i februar. Det nåede han desværre ikke at deltage i.

 

Vi har så meget at takke for, og vil savne Erichs fantastiske væsen og mange gode historier.


Bisættelsen finder sted i Østervangkirken i Glostrup lørdag den 24. februar kl. 11.00.


Æret være Erich Emonds minde!

 

Ju-Jitsu Danmark

v/Lisbeth Hansen

14 januar, 2024

Danmarks Landshold nævnt i SPORT2023

Ju-Jitsu Danmarks verdensmester indtog skærmen, da de flotte danske resultater fra 2023 blev nævnt. 
Et år vi næsten ikke kan få armene ned fra. 
Gense klippet her


For landsholdet venter der i 2024 flere spændende udfordringer. For mange er det sidste kvalifikationsår inden World Games i Shengdu, Kina, 2025. Denne gang, har vi reelle muligheder for at få kvalificeret kæmpere i alle de kategorier som landsholdet har kæmpere i. 

Jeppe Tellund indtog efter sin imponerende sølvmedalje til EM en 3. plads på World Games Standings listen. 

Jesper Kilbak har med sin konsekvente solide indsats placeret sig på en 4. plads på verdensranglisten, og er pt. nummer 6 på World Games Standings. 

I -77 kilo klassen fortsætter spændingen fra de sidste par år. Lucas Andersen ligger nummer 1, og Joachim Rasmussen nummer 4. Normalt ville en 4. plads være nok til at blive kvalificeret, men da der ikke må være flere kæmpere fra et land i hver klasse, er det den af drengen der i slutningen af året ligger øverst, som snupper billetten til Kina.

Hos kvinderne ligger Rebekka Dahl på en 2. plads, som hun håber at beholde for at kunne deltage til hendes 3. World games i karrieren. 

Denne præstation kan måske følges af holdkammerat Liva Tanzer, da grundet nye vægtklasser, valgte at satse alt på at kunne kvalificere sig i -63 kg. klassen. Denne satsning er i den grad gået godt i 2023, da også hun ligger på en flot 2. plads!

Som det ser ud nu, fortsætter kvalifikationssystemet som sidst. dvs. 6 kæmpere i hver kategori, hvor de 4 øverste på verdensranglisten er direkte kvalificeret. 

Landsholdet er ude og hente de første point til et regional i Genova i Italien den første weekend i februar, mens resten af de danske ambitiøse kæmpere stiller op til DM på frederiksberg. 

Det bliver et spændende Sportsår for Ju-Jitsu Danmark, held og lykke til alle!

05 december, 2023

NIPPONCUP HØNG SØNDAG 3. 12. 2023

Første søndag i december var Høng Ju-Jutsu vært for årets sidste stævne. 10 klubber, heraf 4 svenske, havde trodset det begyndende snevejr for at deltage i NipponCup 2. runde. Samtidig var det første stævne med de nye U10 regler, hvor kæmperne starter stående i del 2 (judo) og forsætter i del 3 (Ne Waza). Det blev til en række gode kampe, og trænerne har fået nogle erfaringer, som de kan arbejde videre med i klubberne.

I fightingdelen af stævnet skabte de danske og svenske kæmpere en fin ramme for nogle spændende og teknisk flotte kampe. Det er en fornøjelse som stævneleder at følge kæmpernes udvikling igennem de sidste 7-8 år.

Dagens fightere blev Jonathan Winther fra Frederiksberg og Bodil Andersson fra Varberg.

Samtidig var stævnet et lille jubilæum for vores samarbejde med de svenske klubber, da det var 5 år siden, at Lomme var med til deres første Nipponcup i Holbæk. Et samarbejde begge parter har stor glæde af.

Jeg kan se, at nogle undrer sig over, at vi både har jyske og svenske klubber med i pointregnskabet for Nipponcup øst. Men alle klubber, der deltager i stævnerne på Sjælland, optjener point og indgår dermed i den samlede stilling. Og det er da væsentlig sjovere at have 16 klubber med i kampen om pokalen.

En stor tak til Martin - og de mange fra Høng, der gav en hånd med. Og tak til dommerne for et superfint samarbejde i 2023.

Nu går vi på juleferie, men vi glæder os til at se jer alle igen i januar.

De næste stævner er:

21. januar 2024 Nipponcup 2 Vest Bramming

3. februar 2024 DM Frederiksberg

2. marts 2024 Nipponcup 3 Øst Herlev


Tonny

28 november, 2023

EM 2023 var en kæmpe succes!

Jeanette Sandberg, Claus Tobiasen, Jakob Bergstedt, Lucas Andersen, Adam Mustafa, Liva Tanzer, Mikkel Kailow, Jonathan Andersen, Camilla Tobiasen, Casper Bonvang, Jeppe Tellund, Rebekka Dahl, Jacob Lund

 EM i Kroatien er slut, og sikke en succes! 

  • Sølv til Lucas Andersen
  • Sølv til Jeppe Tellund
  • Sølv til Liva Tanzer
  • Bronze til Jesper Kilbak
  • Bronze til Jacob Lund

Derudover kæmpede både Joachim Rasmussen og Rebekka Dahl om bronze, men tabte desværre begge og endte lige uden for medaljerne på 5. pladsen. Mikkel Kailow måtte se sig slået lidt før, og hentede en 7. plads, efter et ellers helt igennem imponerende år. Jakob Bergsted vandt også en kamp til sit første adult EM men for Jonathan var der desværre ingen kampsejre i hus i år.

Søndag sluttede holdet af med at deltage i holdkampen. Desværre slået af Montenegro, måtte holdet møde vores naboer, svenskerne, i bronzekampen. Første kamp vinder Jesper mod Svenskernes -62 medaljevinder, der stiller op i -69. Anden kamp fik Rebekka Dahl mulighed for at tage revanche over gårsdagens tabte bronzekamp, da hun skulle møde selvsamme svensker. Og dét gjorde hun. Tredje kamp stiller Danmark med Lucas i -85, og må desværre se sig slået. Derfor bliver det Liva der må sætte to streger under, da møder sin gamle modstander fra -70, og på overbevisende maner ændrer føringen til 3-1, hvormed Danmark tager sejren.


Med som uvurderlige coaches var landsholdstræner Adam Mustafa og sportschef Claus Tobiasen. 

De danske dommer Camilla Tobiasen, Casper Bonvang og Jeanett Sandberg (JJEU sport Director) har også haft nogle travle dage. Selvom vi ikke er i tvivl om kvaliteten af vores danske dommere, blev det endnu engang fremhævet da Camilla vinder en pris for at have vist exceptionelle evner i en svær situation. 





Vi har fået hjælp til pressemeddelelser gennem ugen, da vi i den grad har haft noget at skrive om. Mange har nået de større medier, DR, BT etc. men vil du læse dem i deres grove form kan de findes under Ju-Jitsu Danmarks nyheder i november.

Derudover har DR også snakket med Jacob Lund om hans exeptionelle debut i Adults, Kan læses her








26 november, 2023

PM: Dansk medaljefest fortsatte på sidstedagen af EM i ju-jitsu

 Med fem individuelle medaljer var den danske indsats allerede mere end godkendt forud for søndagens holdkonkurrence ved EM i ju-jitsu i Kroatien. De mange flotte individuelle resultater blev søndag fulgt op af en fornem holdpræstation, da det danske hold vandt bronze og dermed understregede, at Danmark er blandt de bedste nationer i Danmark.  

De stod der alle ti og blev hyldet for den danske holdpræstation, der søndag afsluttede EM i ju-jitsu i Kroatien med den sjette medalje til Danmark, denne gang af bronze. Symbolsk var det meget passende, at hele det danske hold blev hyldet. Efter hver af de individuelle medaljer er blevet vundet har kæmperne fremhævet trænere og holdkammerater som afgørende for, at Danmark tager hjem fra EM med hele fem medaljer i bagagen.  

Den imponerende medaljehøst bliver blot endnu flottere, når man tager i betragtning at verdensmester Mikkel Kailow og den erfarne Rebekka Ziska Dahl ikke lykkedes med at vinde individuelle medaljer. Begge var i kamp i søndagens holdkampe, hvilket var en helt særlig følelse for Rebekka Ziska Dahl.  

  • Det er en fantastisk følelse, at vi som hold kan vinde en medalje. For det er holdet, vores fællesskab, der er fundamentet for de mange medaljer, vi har vundet her til EM. Jeg vandt i dag mod hende, der i går slog mig i bronzekampen. På en eller anden måde føler jeg mindre pres og mere motivation, når man kæmper for andet og mere end sig selv. Det var en rar måde at slutte EM af på, jeg tror jeg havde været muggen, hvis det var sluttet i går.  
  • Den her bronzemedalje understreger det, vi har udvist hele ugen, at vi har en stærk trup fyldt med kvalitet. Både erfarne og nye har leveret, fordi vi har et sammenhold, der gør alle stærkere. Det er jeg megastolt af, det giver store perspektiver for fremtiden, fortæller Rebekka Ziska Dahl.  

 

De ti danske kæmpere skal nu for en kort stund nyde den flotte præstation, inden de rejser hjem til studier, arbejde og hverdagen, hvor sporten stadig er og bliver en hobby. En hobby de uden tvivl, med EM i frisk hukommelse, vil være villige til igen at ofre meget for at dyrke frem mod kommende store mesterskaber.  

Særligt World Games i Kina i 2025, OL for mindre sportsgrene, må efter de flotte EM-resultater stå som et lysende klart mål for flere af de danske kæmpere. EM-resultaterne tæller i kvalifikationen til World Games, og med seks medaljer må muligheden for at få mange danske kæmpere med til World Games siges at være gode.